Den grinende strisser af Maj Sjöwall og Per Wahlöö

Jeg er ved at gense de seks filmatiseringer af forfatterparrets 10 udødelige krimiklassikere, og ‘Den grinende strisser’ er ikke blandt de filmatiserede, med Gösta Ekman i hovedrollen. Derimod blev den filmatiseret i USA med eminente Walter Matthau i hovedrollen som Beck (Jake Martin) og Bruce Dern spiller Gunvald Larsson. Bogen blev det internationale gennembrud for Sjöwall og Wahlöö, de vandt bl.a. en Edgar Award, det kan man læse meget mere om i Kjell Ola Dahls informative forord. ‘Den grinende strisser’ hed oprindeligt ‘Endestation mord’ på dansk, men i Bjarne Nielsens fine nyoversættelse har den fået den mere korrekte titel (godt at ‘Strisser strisser ikke kom til at hedde ‘Strisser strisser, kartoffelmos’!!)

Bogen foregår i 1967, der er protestdemonstrationer mod Vietnam krigen, en truckfører tjente 170 kr om ugen og Sverige er lige overgået til højrekørsel, alligevel virker politiarbejdet tidsløst. En regnvåd novemberaften findes ni personer skudt i en dobbeltdækkerbus i Stockholm. En enkelt overlever en kort stund og når at sige noget uforståeligt. Et større mysterium er dog, hvad kriminalassistent Stenström havde at gøre i bussen. Han bliver fundet med sin tjenestepistol fremme, men har ikke nået at affyre et skud, før han selv bliver skudt.

Opklaringsarbejdet går kun langsomt frem, går flere gange helt i stå: “Om torsdagen fandt de slet ikke ud af noget.” Man lider med kriminalbetjentene, frustreres sammen med dem og venter på gennembruddet i sagen. Beck og Kollberg må anses som bogens egentlige hovedpersoner, de er meget forskellige både professionelt og privat. Kollberg har et godt ægteskab med en anakronistisk forstående kone, mens Beck er flyttet ud af det fælles soveværelse, så han kan nyde roen, en god bog og en cigaret, når han har lyst. Han melankolske natur er mesterligt beskrevet. Men vi følger også både Larsson, Rönn og Melander og flere andre, da de hver især undersøger deres egne teorier, og det skal vise sig, at mordene i bussen ikke bliver den eneste sag, der bliver opklaret i bogen.

Sjöwall og Wahlöö skrev fantastisk. Det er ikke med den brede pensel, men dejligt minimalistisk uden en masse ligegyldigt fyld, og man blæser igennem de knap 250 sider. Hvis man elsker krimi bør man læse de ti “roman om en forbrydelse” bøger, det er stadig noget af de bedste krimi, der er skrevet.

Martin Beck er ret forskellig fra den udgave Ekman fremviste, og vil man have en begrundelse for bogens titel, er man nødt til at vente til sidste side!

Lån bogen på bibliotek.dk