0 kommentarer

Dandy – Det Store Århundrede 2 af Jan Guillou

af d. 21. januar 2013
Info
 
Sideantal

357

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7053-837-4

Originaltitel

Dandy

 

’Dandy’ er andet bind i Jan Guillous værk om Det Store århundrede, familie sagaen hvor vi følger de tre brødre Lauritz, Oscar og Sverre fra den fattige fiskerfamilie i Vestland i Norge.
I første bind, Brobyggerne fulgte vi Lauritz og Oscar, hvorimod vi ikke hørte meget til Sverre. Det er der rådet bod på i dette bind hvor vi følger Sverre i perioden 1901- 1919 samt hans store kærlighed Lord Albert som er jarl af et større herresæde, Manningham. Her lever Sverre i et dekadent overklasse miljø, der pænt lukker øjnene for uanstændig livsførelse. Sverre forlover sig på skrømt med Albies søster Margie, for at retfærdiggøre sit ophold på Manningham. Sverre interesserer sig for billedkunst, som han bliver udøver af og gennem denne interesse hænger han ud i London med Bloomsburygruppen omkring Virginia Woolf.
Men intet varer evigt og da krigen bryder ud allierer England sig med Frankrig og tyskerne og alt tysk bliver lagt for had, også Sverre som de betragter som tysker.
’Dandy’ er meget anderledes end ’Brobyggerne’ og jeg havde lidt svært ved at komme i gang med den, det var lige som om den gik død i begyndelsen. Det er dog en ganske glimrende bog og jeg er meget spændt på hvordan Jan Guillou har tænkt sig at gribe næste bind an.
En enkel lille lækker detalje ved bogen er, at der er i indbindingen er indlagt silkebånd til bogmærke. 😉

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter