0 kommentarer

Brudzone af Jonathan Franzen

af d. 10. marts 2015
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

540

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-15240-1

Originaltitel

Strong Motion

 

Hvad forårsager et jordskælv og kan det ændre skæbner for flere mennesker på én gang?

Jonathan Franzen har med denne bog formået at skrive noget af en mursten, som faktisk kun var hans anden bog, da den blev publiceret tilbage i 1993.

Vi befinder os i Boston (i størstedelen af tiden) og Eileen Holland er den første person, som vi møder. Hun er storesøster til Louis, som er en af vores andre hovedkarakterer og kæreste med Peter, hvis far arbejder for firmaet Sweeting-Aldren, der er en petrokemisk virksomhed. Det er hurtigt Louis, som kommer i centrum af romanen og gennem flashbacks hører vi blandt andet om hans ekskæreste Lauren, hvis forældre ejede et hus, hvor Louis boede i sin studietid. Da Louis en dag er på vej hen for at besøge deres bedstemor, rammer et jordskælv byen. Pludselig handler alt om penge og forårsagelsen af jordskælvene, hvilket er hvor Renée Seitchek kommer ind i historien. Hun er seismolog og støder en dag ind i Louis, og de falder for hinanden gradvist. Hun har en teori om, at noget forårsager jordskælvene, men da Lauren en dag vender tilbage i Louis’ liv, bliver livet kompliceret for en vis Louis Holland, som i øvrigt ikke altid er den mest hippe type:

“Louis købte en Phoenix, og Lauren valgte en natklub på den anden side af floden, et sted som forbavsende nok sikkert havde været åbent hver eneste aften i den tid han havde været i Boston og som havde leveret underholdning til en flok mennesker hvis gennemsnitsalder måtte være stort set den samme som hans.”

Renée er en kvinde med helt bestemte meninger og hun gør hvad hun vil. Sweeting-Aldren firmaet virker lidt suspekt og det er i deres områder, at boringer er foretaget mange år forinden. Hun vil gerne undersøge det hele nærmere, og da firmaet ikke vil dele oplysninger med hende, virker det hele en tand for suspekt. Forholdet med Louis har dog også bragt andet end sorger med sig og hun må en dag overveje følgende overbevisning:

“Renée var imidlertid ikke gift. det var endvidere hendes overbevisning at selv om hun havde været det, så ville barnemødrenes fællesskab ikke byde hende velkommen. det forekom hende at fællesskabets mest succesrige medlemmer – profesionelle kvinder der også havde overskud til at styre og opfostre børn – udviklede så jernbeslåede egoer for at klare deres liv, at de ikke havde meget fantasi tilbage til et kompliceret tilfælde som hendes.”

For mit vedkommende er det nr. 2 bog af Franzen, som jeg læser. “Freedom” var en del af pensum på mit tidligere studie og når det gjaldt meninger, var det enten knald eller fald. På studiet var vi splittet og det tror jeg også, at mange vil være efter læsning af denne. Personligt vil jeg sige: “go for it!” Der er mange historier i dette værk, som alle sammen formåer at bliver bundet sammen til sidst. Franzen skriver ikke blot om hans indholdsrige karakterer, men iagttager også det amerikanske samfund og beskriver det for os læsere.

Et værk så langt som dette kan være svær at nedfælde i en kort anmeldelse, men da jeg forklarede plottet for min kæreste, sagde han kort og nøjagtigt: “Så den handler om jordskælv og kærlighed?”

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter