0 kommentarer

Blodlag af Johan Theorin

af d. 15. oktober 2011
Info
 
Sideantal

444

Udgivet

2010

ISBN

978-87-11-41258-9

Originaltitel

Blogläge

 

Det er blevet påske på Øland og sommerhusejerne er så småt begyndt at komme tilbage til øen efter den lange vinter. Heriblandt Per Mörner, som har arvet et lille hus, hvor han vil holde ferie med sine to børn. Ferien går dog ikke helt som planlagt: hans datter er alvorligt syg og hans gamle far, Jerry, ringer konstant. Det viser sig at faderen, som har haft et slagtilfælde og derfor har svært ved at tale, føler sig forfulgt af sin gamle forretningspartner, og før Per ved af det, befinder de sig midt i både mordbrand og bilulykker. Det viser sig nemlig at Jerry har tjent penge i en ganske særlig branche og har gjort mange fortræd undervejs.
Samtidig møder vi Vendela, som sammen med sin mand har købt hus på øen. Hun boede på øen som barn, og hun er kommet tilbage med et eneste formål: at møde de elverfolk hun ved bor på øen. Hun har desuden en fortid at bearbejde, en fortid, hvor elverne spillede en stor rolle.
Den gamle mand Gerlof, som også optræder i de 2 foregående bøger, er også vendt tilbage til sit lille hus fra plejehjemmet. Han vil dø i vante omgivelser og ved, at det ikke varer længe før den sidste rejse begynder. I mellemtiden lægger han dog ører til naboernes bekymringer og forsøger at hjælpe dem så godt han kan.

“Blodlag” er Theorins tredje roman i serien om Øland. De kan sagtens læses uafhængigt af hinanden og giver alle en stor lyst til at besøge den svenske ø. “Blodlag” er en meget medrivende fortælling om noget så forskelligt som magiske elverfolk og pornoindustrien. De forskellige menneskeskæbner er godt beskrevet og det er god underholdning hele vejen igennem.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter