0 kommentarer

Bare numser på stranden af Annika Leone

af d. 7. februar 2021
Info
 
Sideantal

32

Udgivet

2021

ISBN

9788711988381

Originaltitel

Bara rumpor på stranden
Oversat til dansk af Camilla Schierbeck

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Mira og forældrene skal på badeferie. Mira glæder sig til at bruge sine nye dykkerbriller, men hun er lidt bange for om der kan være hajer nu hvor det er i udlandet. Da de ankommer vil Mira gerne i vandet med det samme, men hun er lidt i tvivl om ikke det er mere sikkert at blive i poolen. Far siger han har styr på tingene og de bare skal følge med ham. Og de kommer derfor ned til stranden og fortsætter til de ender der hvor far siger de skal være. Det viser sig at være en nudist strand hvor folk ikke har tøj på, men det er Mira ligeglad med for nu skal hun endelig i vandet. Da hun svømmer rundt ser hun en skygge og bliver straks bange for at det er en haj. Men far siger jo der ikke er hajer, og Mira opdager hurtigt at det er et badedyr. Og derefter opstår et venskab med en anden pige på stranden.

En sød og virkelig underholdende lille historie som fra forfatterens side omhandler, at vi alle skal lære at kroppe ser forskellige ud, men der er meget lidt fokus på den del undervejs. Så man tænker ikke specielt over at det er det som historien egentlig handler om. Men de flotte illustrationer vil klart kunne få børn til at tænke over ting, og man vil derfor nemt kunne snakke med sit barn om at vi alle har hud, tæer, kønsorganer, hår og så videre. Det er rigtig godt tænkt, og man bliver lidt glad undervejs fordi hovedpersonen jo netop gør som børn for det meste gør, opdager alt andet end de nøgne kroppe.

Bogen henvender sig til små og mindre børn men vil sagtens kunne bruges i de små klasser for at lære børn lidt om kroppes forskelligheder. Samtidig er den sjov at læse højt og som voksen vil man nok mest finde den hyggelig. Det gjorde jeg i hvert fald.

En sød historie som fortjener opmærksomhed.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter