0 kommentarer

Bare numser på camping af Annika Leone

af d. 28. januar 2023
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2022

ISBN

9788727015989

Originaltitel

Bara rumpor på camping
Oversat til dansk af Camilla Schierbeck

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Der er lavet flere bøger i serien om Bare numser og denne her gang er man så med på campingtur. Det er lidt spændende for familien skal være i en campingvogn, men far snakker om at de også skal prøve at sove inde i skoven i et shelter. Det lyder altså lidt uhyggeligt og tænk nu hvis der er rovdyr. Men der er hyggeligt på campingpladsen og en stor badesø. Familien har katten Lakrids med og pludselig er den væk. De leder og leder men den kommer ikke når de kalder. Far og Mira går ind i skoven og finder shelteret, tænder bål og kravler i soveposerne. Men det er svært at sove for der er lyde og Mira savner Lakrids. Pludselig sker der noget og både far og Mira står op for at se hvad der sker.

Det er en sød lille historie om at prøve noget nyt. Der er slet ikke fokus på det med de bare numser, andet end når man har badet i søen så skal man i brusebad og der er forskellige mennesker inde og derfor også forskellige kroppe. Det er en supergod måde at introducere barnet for en bevidsthed om at vi alle ser forskellige ud men alligevel er meget ens. Og derfor fungere konceptet med disse bøger rigtig godt. Bøgerne henvender sig til mindre børn hvor man læser højt, men er også gode til større børn der læser selv og som man måske gerne vil have får en større forståelse af hvordan vi hver især ser ud som mennesker.

De mange flotte illustrationer gør at ens fantasi kommer godt i gang og man kan bruge lang tid på at kigge på de mange detaljer undervejs. Flot værk.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter