401
2024
978-87-7239-107-6
Brandmannen
Oversat til dansk af Henrik Andersen
1. udgave, 1. oplag
Hans far forlod ham efter hans mor og søster døde i en brand, da han var 6 år gammel. Han voksede derfor op hos sine bedsteforældre og hans morfar er hele hans verden. Godt nok har han en dejlig kæreste og et okay arbejde i hjemmeplejen, men hans morfar er hele hans grundlag for at have det godt. Hans far kontakter ham pludseligt og han ønsker ikke kontakten, men da både hans morfar og hans kæreste synes at han skal høre hvad han vil, så ender det med at han sammen med kæresten tager på ferie hos sin far. Det hele er dog noget sløret og alting kommer hurtigt til at henstå i berusede alkoholiske stunder. Men han forsøger hele tiden at lade sig guide af det moralske kompas som hans morfar har lært ham. Desværre er han ikke herre over hvad andre gør og heller ikke herre over hvordan andre lader ham påvirke sig, da han ufrivilligt indtager stoffer som han ikke er klar over.
Det er dysfunktionelt og skræmmende og så absurd at man ikke er i tvivl om at der virkelig er nogen der tror på at der er andre kræfter på spil. I dette tilfælde en ildgud som kan give dig hele verden, så længe du blot ofrer noget – ofrer et menneske du har kært. Det er sygt og samtidig sygt spændende. Så man bliver som læser taget med ind i en voksen mands liv hvor ubearbejdede traumer med mere stadig spiller en stor rolle. Hvor penge er lokkende men også frastødende og hvor kærlighed ikke er til sat vide sig sikker på.
Det er trist og uhyggeligt, men også fascinerende at nogen mennesker kan komme så langt ud at de tror de selv kan blive guddommelige og at penge er alt der tæller. Pyt være med hvad omkostningerne er.
En anderledes men spændende krimi der kan anbefales herfra.
Anmeldereksemplar.