0 kommentarer

Æslet fortæller den største historie af Kim Fupz Aakeson og Signe Kjær

af d. 31. maj 2025
Info
 
Sideantal

32

Udgivet

2025

ISBN

978-87-7232-347-3

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Hvem var egentlig til stede da Jesus blev korsfæstet, hængt på korset, taget ned, lagt i hulen og ikke mindst da han genopstod? Her er det æslet som fortæller sin version. Hvordan det ser sit føl bærer Jesus frem, hvordan det ser Jesus blive korsfæstet og hvordan det bærer ham hen i hulen. Æslet fortæller det ud fra en vinkel af at den er et ældre æsel og at det er dens føl som efterfølgende vil kunne fortælle historien videre til de føl som det måske en dag får.

Det er set fra et perspektiv som for et barn vil gøre det nemt at følge med, spiseligt at forstår den historie som vi andre har hørt gentagne gange, i flere udgaver. Men som voksen hører man mere om de grusomme detaljer, om Judas forråelse, om korsfæstelsen i sig selv og ikke så meget om hvordan andre opfatter det hele.

Her er det taget ned på barnets niveau og fordi det er føllet der spørger om ting, så kan barnet nemt relatere til at en voksen ikke altid har svarerne på alt. Men det giver samtidig historien noget hjertevarme og en tand af hygge, selvom det i sig selv jo egentlig er en barsk fortælling.

Forfatteren har endnu engang formået at lave en bog i børnehøjde som fortæller historier fra biblen og som man ellers mest støder på i lidt mere voksne udgaver. Der bliver en snert af Johannes Møllehaves stil, selvom han var mere konkret med enkelte ting. Men Kim F. Aakeson formår at fortælle historien på en måde så man nemt kan forholde sig til tingene, hvad enten man tror på Gud eller ej. Og det er i sig selv godt klaret.

Anmeldereksemplar.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter