Ægtemanden under sengen af Fjodor Dostojevskij
28
2006
Chuznaya zhena i muzh pod krovat'yu
‘Ægtemanden under sengen’ fra 1848 er måske det nærmeste Dostojevskij kommer på en halvdårlig amerikansk sitcom-komedie, eller på Gøg & Gokke; for humoren er forceret og sceneriet overdrevent fjollet.
Ægtemanden er vanvittigt jaloux, mener sig gjort til hanrej af sin kone, og da han opsnapper en note om et stævnemøde styrter han hen til den angivne adresse, ind i lejligheden – ind til en helt ukendt kvinde! Straks efter dukker hendes mand op og han må fluks skjule sig under sengen – hvor der minsandten også befinder sig en anden mand!
Farcen under sengen, som udspiller sig over hele 15 sider, giver anledning til mundhuggerier og tumult, hvilket til sidst naturligvis betyder at de afsløres. Scenen som sådan er da morsom, men læsningen er desværre ikke pga. den omstændelighed den udspilles med, og fordi sproget er noget gammeldags. En lidt bedaget komedie med andre ord.
Inspirationen stammer fra samtidens parisiske overklasses forviklinger og affærer, som aviserne berettede om, hvilket tilsyneladende har moret den dengang unge 27-årige forfatter.
“Hør nu, hr…jeg be’r dem for Guds skyld, ryk lidt til siden!, hviskede den ulykkelige Ivan Andréjevitsj.
Hvor skal jeg rykke hen, jeg har jo selv ingen plads!
Alligevel, de må indrømme, sådan kan jeg ikke blive liggende! Jeg befinder mig for første gang i den stilling.
Og jeg, for første gang i så ubehageligt naboskab.
Alligevel, unge mand, jeg må sige…
Hold deres mund!
Holde min mund?…Deres tone er mere end uhøflig, unge mand.
Hyss!
De forglemmer dem, hr!…De ved ikke hvem de taler med!
Med en herre der ligger under en fremmed seng… ”
