50 digte af Raymond Carver

“Sindet har kvalme i nat” lyder det i et af Carvers udvalgte digte, og sådan en stemning går igen i mange af de 50 digte. Ligesom Carvers noveller handler digtene om de store ting i livet; kærlighed, sygdom, alkoholisme, død og sorg. Et af Carvers helt store talenter er at skrive om disse emner med en lethed, næsten nøgternhed, der får teksterne til at fremstå utrolig virkelige.
Et smukt eksempel på, hvordan teksterne behandler store følelser, men uden det store slutdrama, er:

“Jeg elsker dig, brormand, sagde du./ Og så opstod der en hulken mellem/ os. Jeg greb fat om røret som om/ det var min vens arm./ Og jeg ønskede for os begge to/ at jeg kunne lægge armene/ om dig, gamle ven/ Jeg elsker dig også. brormand./ Det sagde jeg, og så lagde vi på.”

Den underspillethed der er i Carvers tekster, gør teksterne voldsomme og samtidig sarte. Beskrivelser af stemninger og følelser fremstår endnu mere rørende og direkte i sin enkelthed end hvis Carver havde ‘overhældt’ teksterne med en masse ord. Et vidunderligt eksempel på, at meget kan siges med få ord, er:
“Stuer hvor folk råber og sårer hinanden./ Og bagefter føler smerte og ensomhed./ Uvished. Behovet for trøst:”

Udover de mere tunge emner, der behandles i digtene, rummer “50 digte” også megen kærlighed og ømhed. Carver beskriver, hvordan han tørrer sin kvindes ryg og hofter med sin undertrøje efter en badetur, hvordan han skriver ordet kolibri og lægger det i en konvolut så hun senere kan åbne det og “huske dengang og hvor meget, ja, hvor meget jeg elsker dig.”

Digtsamlingen slutter med et lille fragment:
“Og fik du så alligevel det ud af/ livet du gerne ville?/ Det gjorde jeg./ At kalde mig elsket, at føle mig/ elsker på Jorden.”

Trods dystre emner, smertelige stemninger og tungsind, er digtsamlingen opløftende. Den er samtidig livsbekræftende, ægte og pokkers godt skrevet.

Lån bogen på Bibliotek.dk