Rudi og jeg af Hosea Dutschke
Rudi Dutschke (1940-1979) var en tysk marxist, filosof og sociolog, der også var den mest fremtrædende talsmand for den tyske studenterbevægelse i 1960´erne. Herudover var han også den tyske højrefløjs hadeobjekt nummer 1. I 1968 var han udsat for et attentat, hvor han blev hårdt såret. Dutschke var på vej til apoteket for at købe […]
Kinderwhore af Maria Kjos Fonn
I begyndelsen kan jeg ikke lide ”Kinderwhore”. Sproget irriterer mig. Det er for knapt, for sterilt, jeg mangler følelsesbilleder, poesi. Halvvejs igennem har jeg imidlertid forstå pointen. Sproget afspejler hovedpersonen Charlotte: ’Som 12-årig får hun en far, der ikke kan kende forskel på hende og hendes mor’ står der bag på bogen. Herfra er Charlotte […]
Frihed fra himlen af Jesper Grønkjær
En helt fantastisk bog, hvor Jesper Grønkjær tager os med ind over grænsen til Nordkorea – det lukkede land, som mange af os har en forestilling om, men som få af os får mulighed for eller har lyst til at besøge. Tryllekunstneren og eventyreren Jesper Grønkjær har rejst i alle afkroge af verden for at […]
Oostende 1936 : Stefan Zweig og Joseph Roth : sommeren før mørket faldt på af Volket Weidermann
Europa 1936. Hitler er kommet til magten i Tyskland et par år før og 2. verdenskrig lurer lige om hjørnet. I den belgiske Oostende lader beboerne og gæsterne som om alt er normalt. Byen er fyldt med historie og glamour og det er måske derfor de to jødiske, østrigske forfattere Stefan Zweig og Joseph Roth […]
Som om vi aldrig rigtigt fandtes af Rikke Dahl
Rikke Dahl kender en, som kender en, og så fik Gunnar Staalesen læst manuskriptet til ’Som om vi aldrig rigtigt fandtes’, og han var imponeret, og sådan kan en forfatterkarriere altså starte. Jeg var også imponeret! Christin bliver en dag ringet op af en barndomsveninde, der fortæller hende om to dødsfald i deres hjemby i […]
Aftenerne af Gerard Reve
Små perler af grotesk komik ligger strøet ud i bogen, som vækker mindelser om Hamsuns ”Sult”. Det er en roman som er krævende at læse, ikke mindst fordi den så heftigt synes at nægte at imødekomme sin læser. Man føler sig lidt som en gæst, der er kommet en forkert dag. Og så bliver man med ét pinligt klar over, hvad de fleste romaner lydigt leverer, når ”Aftenerne” så stædigt afholder sin læser fra at få det. Men, men: står man de trange dage igennem sammen med Frits, kommer man sært renset ud på den anden side.