NYESTE
Født:
1950, Danmark
Fotograf:
Mik Eskestad

Leif Davidsen

Født i Otterup på Fyn.

Uddannet journalist i 1976. Har bl.a. arbejdet som korrespondent i Moskva for Danmarks Radio.
Modtog “De Gyldne Laurbær” i 1991 for “Den sidste spion” (1991).
“Den russiske trilogi” (1997) er en samlet udgave af “Den russiske sangerinde” (1988), “Den sidste spion” (1991) og “Den troskyldige russer” (1993).
“Den spanske duo” (2002) består af “Uhellige alliancer” (1984) og “Lime’s billede” (1998).

Læs mere på forfatterweb.

Bibliografi

1984  Uhellige alliancer

1988  Den russiske sangerinde

1991  Den sidste spion

1993  Den troskyldige russer

1995  Forræderen – og andre historier (noveller) 

1996  Den serbiske dansker

1997  Den russiske trilogi (samlet udg.) 

1998  Lime’s billede

2001  De gode søstre

2002  Den spanske duo (samlet udg.) 

2002  Dostojevskijs sidste rejse (rejseerindringer)

2004  Fjenden i spejlet

2006  Balkan-trilogien (samlet udg.) 

2006  Den ukendte hustru

2008  På udkig efter Hemingway

2010  Min broders vogter

2011  Utahs bjerge og andre historier (noveller) 

2013  Patriarkens hændelige død

2014  Steinbecks spøgelse: Jagten på en forfatter (rejseerindringer)

2015  10 Minutter i vor tid (noveller)

2016  Djævelen i hullet

2017  Ravnens rede

2018  Tag ikke imod en pølse i Moskva (noveller)

2020  Forræderens børn

2022  Lenins bodyguard

2024  I skyggen af krigen

 

Fjenden i spejlet af Leif Davidsen

af newyorkcitygirld. 10. januar 2006
  “Fjenden i spejlet” er den selvstændige fortsættelse af “Den serbiske dansker”, der udkom i 1996. I “Fjenden i spejlet” følges den serbiske dansker og tidligere lejemorder, Vuk, der nu bor i USA under navnet John Ericsson. Da tragedien rammer New York den 11. september 2001 finder de amerikanske myndigheder ud af, at Vuk befinder […]

Den serbiske dansker af Leif Davidsen

af newyorkcitygirld. 21. december 2005
Normalt er jeg ikke særlig vild med krimier, men det skal ærlig indrømmes, at “Den serbiske dansker” fangede mig allerede fra første side, så måske skal jeg for fremtiden være lidt mere venligt stemt over for krimi-genren. “Den serbiske dansker” foregår i både Danmark og det tidligere Jugoslavien. Tiden er 1990´erne, og bogens hovedperson er […]

Fjenden i spejlet af Leif Davidsen

af Knud Hoved. 24. marts 2005
I en fjern afkrog af USA møder vi John Ericsson, som guide for japanske turister i Death Valley. Han er gift og har 2 børn og lever en fredelig tilværelse, som de fleste amerikanere. Den 11. september 2001 ændres hans tilværelse imidlertid for altid. Han er i virkeligheden serber og er efterlyst for adskillige mord […]

Den troskyldige russer af Leif Davidsen

af peped. 17. februar 2005
I “Den troskyldige russer” sætter Davidsen ord og handling på alt det, der lå bag avisoverskrifterne under Sovjets og østblokkens opløsning. Det er ikke bare underholdende og god læsning, men også et skrækkeligt billede på korruption og menneskelig opløsning. Hovedpersonen Felix er halv dansker, halv armenier, og en stor del af bogens handling udspiller sig […]

Den sidste spion af Leif Davidsen

af peped. 23. januar 2005
De Gyldne Laurbær
Det her kunne godt være dansk verdensthriller i allerbedste stil. “Den sidste spion” foregår i den periode, hvor østblokken begynder at smelte og et nyt verdensbillede toner frem. Alle er usikre på morgendagen, og fortidens betryggende system af spioner, kontraspioner, fjender og venner går fløjten, før du får set dig om. Det mest fascinerende ved […]

Den russiske sangerinde af Leif Davidsen

af peped. 4. april 2004
Velskrevet krimi og kærlighedshistorie i den grå Moskva-beton, som Leif Davidsen kender så overbevisende, at man aldrig sætter spørgsmålstegn ved detaljerne. Det er så dejligt paradoksalt at læse en krimi, der i opbygning er traditionel amerikansk med en mere eller mindre hårdkogt hovedperson, men hvor hele handlingen er flyttet til Sovjetunionen. En dansker fra ambassaden […]