Ida Jessen fokuserer i sine mange fine romaner på tilværelsens foranderlighed, hvor hun vækker spørgsmålet til live, hvad man kan gøre, når ens så faste og veldefinerede tilværelse pludseligt smuldrer og forsvinder. Man må forholde sig og forandre sig.
Ida Jessen skriver med et gedigent indblik i menneskesindet, idet hendes psykologiske portrætter er meget realistiske og nærgående.
Denne variant finder vi så bestemt i novellesamlingerne, hvor det er værd at anbefale “Postkort til Annie”.
Hun har modtaget et hav af priser for sin forfattervirksomhed, herunder Edvard Petersens Bibliotekspris i 2002, BG Banks Litteraturpris i 2006, De Gyldne Laurbær i 2010 og DR Romanprisen i 2016.
Hun har naturligvis forbilleder, og de er til at få øje på – for linjerne derimellem er tydelige. Det drejer sig om Selma Lagerlöf og Kerstin Ekman.
Skal man forsøgsvist placere Ida Jessen i en tradition, vil det være i minimalismen i 1990’erne.
Spørger man den menige, læsende dansker om hendes kendteste værk, vil svaret givetvis falde på Hvium-trilogien, som har slået benene væk under mangen en læser.
Den er et udtryk for realisme og for mystiske indfald, hvor der er visse symboler at forholde sig til som læser.
Derudover er det meget værd at fremhæve, at hun har en stærk psykologisk penneføring, idet hun går i dybden med karaktererne og skaber et empatisk og indgående portræt af pågældende – tænk her på “En ny tid”, hvor vi møder fru Bagge, som i dagbogsform kigger tilbage på sit liv i en afgørende periode i 1900-tallet.