Gode råd af Anna Elisabeth Jessen

Andrea er lige gået på pension fra sit arbejde som socialrådgiver, og hun glæder sig til at hun og manden Mathias nu kan besøge datteren Anne oftere. Anne er flyttet til København og ernærer sig som billedkunstner, suppleret med de penge som hun får af forældrene, enten direkte eller via farens køb af hendes malerier, som han ifølge Andrea giver alt for meget for.

Anne og Andrea har en vanskelig relation, set fra begges perspektiv. Anne tager imod og tager imod, måske endda forlanger, men giver ikke rigtigt noget til gengæld. Alligevel bliver hun dybt forurettet, da Andrea beslutter sig for at låne sin rengøringshjælp Madeleine penge, så dennes søn kan få hjælp til at blive en kvinde.

De fleste af kapitlerne i bogen har enten Andrea eller Anne som fortæller, og i disse tilfælde er det tydeligt markeret ved hjælp af titlen på kapitlet, hvem af kvinderne, der er fortælleren. En sjælden gang er det Madeleine, vi følger og hun er i disse tilfælde en jeg fortæller. Jeg ved ikke, hvorfor Anna Elisabeth Jessen har valgt at lade Anne og Andreas være 3. person fortællere og Madeleine være 1. person fortæller. Jeg ved heller ikke, hvorfor kapitlerne med Madeleine ikke har en titel. For mig at se gør det fortællingen en smule rodet, og det kunne jeg bestemt godt have undværet, specielt fordi handlingen også er en smule rodet for mig. Er Madeleine en golddigger, der bare er ude på at udnytte Andreas interesse, og har hun brugt andre mennesker på denne måde før? Eller er det bare de pårørende, der altid er mistænksomme, fordi de ikke kan håndtere, at deres forældre erstatter samværet med dem med Madeleines? For mig at se gives svaret ikke entydigt.

Men hvor det ikke helt er tydeligt for mig, hvad Madeleines motiv for relationen til Andrea er, så er det anderledes den anden vej rundt. ”Når Madeleine fortæller om Ivy, bliver Andrea fyldt af en indre ro. Madeleines problemer er konkrete. Man må sammenligne. Der er nogen, der har det dårligere end en selv.”

Grundlæggende er Gode råd en fortælling om to mødre, der har en vanskelig relation til deres børn. Men hvor Andrea trækker sig og søger andre relationer og andet indhold i sit liv, presser Madeleine på og bliver ved indtil Ivy svarer på sms’erne og lukker hende ind i sit liv. Som forælder er det et interessant spørgsmål: Hvor meget skal jeg presse på og hvor meget skal jeg bakke og lade mit barn komme til mig? Det er der selvfølgelig ikke noget entydigt svar på, hvad jeg godt kunne have ønsket mig, var et tydeligere indblik i, hvorfor Andrea og Madeleine vælger de to respektive handlemåder.

I Sønderjylland, hvor Andrea og Mathias bor er Gode råd noget helt konkret. Det er en slags pandekage bagt på en helt bestemt slagt jern, som et vaffeljern til en tynd pandekage med et geometrisk motiv af en art. Andrea har jo konkret sagt, at hun foretrækker Madeleines problemer fordi de er mere konkrete, med hvad er det der gør, at hun ikke kan håndtere det mere uhåndgribelige problemstillinger?

Gode råd er en lille letlæst bog, der i min optik skøjter lidt for let hen over de ellers relevante spørgsmål.

Bogen er en anmelderbog.

lån bogen på biblioteket