Sådan én ræven har skidt af Jette Dige Rokos

‘Sådan én ræven har skidt’ – titlen gjorde mig nysgerrig. Jeg tænkte først, at det måtte være negativt, måske et uønsket barn, man brugte den vending om – men jeg fandt ud af, at det er en, der ikke sådan er til at slå ud, en stærk pige. For det er et udtryk hendes far bruger, da hun har været meget syg, tæt ved at dø: ‘Bette Edith, du husker nok, at du er sådan én ræven har skidt på en sten her ude på heden. Der skal såmænd mere til, før du forgår.’

Vi møder Edith første gang i 1944, hvor hun er omkring 5 år. Hun er syg, en svær luftvejsinfektion, hun har svært ved at trække vejret og har høj feber. Familien har ventet længe med at tilkalde doktoren, pengene er små, og medicin koster penge. Doktoren ordinerer udluftning og penicillin, og han gør det klart at det er den eneste chance for, at Edith overlever sygdommen.

Pengene er små i Ediths barndomshjem, hun har f.eks. brug for specialsyede støvler, de er dyre, og hun indprentes at passe på dem – alligevel mister hun den ene støvle. Vi hører ikke om konsekvenserne, men senere slubrer hun rundt i for store gummestøvler, og så kan man tænke sig til, at der ikke var penge til nye støvler.

Vi følger nu Edith via nedslag i hendes liv fra 1944 til 1970, et liv med mange omvæltninger, glæder og sorger. Edith er født i en tid, hvor det ikke altid var muligt at følge sine drømme, hun er dygtig i skolen, men får ikke lov til at uddanne sig, det er vigtigst at hun ‘kommer i mål’ – dvs. bliver gift, helst med en mand, der kan ‘få sit eget’.

Hun falder for den meget charmerende Volmer, han er glad og har et glimt i øjet, men han kommer fra en velhavende familie – i modsætning til Edith. Da Edith bliver gravid, forsøger hans forældre at betale sig fra det – men Ediths far står fast: de unge skal gifte sig – og sådan bliver det. De får 2 børn mere, og Volmer har succes med sit autoværksted, hvor Edith er på kontoret, skriver fakturaer og ordner regnskab. Vi følger dem på den første flyvetur til Mallorca, hvor der blev røget i flyet! Er med til fester med vennerne, hvor der serveres rigelige mængder af alkohol og cigaretter.

Volmer har evner som kunstner, og opholder sig mere og mere i sit atelier, forretningen interesserer ham mindre og mindre. Hans lunte over for Edith og børnene bliver kortere og kortere. Samtidig må Edith finde sig i evig kritik fra Volmers mor.

Det er en roman, der foregår i en tid, hvor man ikke talte så meget om følelser, hverken forældre/børn eller mand/hustru. Hvor man bliver straffet for at dagdrømme, og hvor lærerne slår eleverne. Som voksen reflekterer Edith over nogle skræmmende oplevelser fra barndommen, og forsøger at tale med moren om det – men hun bliver afvist.

Det var også en tid, hvor der var klasseskel og hvor børn ikke selv bestemte, hvad de havde lyst til at bruge deres liv på. Piger var sat i verden for at blive gift og få børn. Men Edith vil noget mere, og hun starter som ung på uddannelsen som sygeplejerske – men må stoppe, da hun bliver gravid.

Det er en fin fortælling, som flyder både sprogligt og i fortællingen om Edith. Bogen skildrer de vanskelige vilkår, der var for kvinder i almindelighed i 40’erne og fremefter. Økonomisk afhængighed af manden gjorde, at kvinder måtte finde sig i meget. Man blev – og holdt ud. Senere, i 60’erne bliver der lidt flere muligheder, også for kvinder.

Jeg kan anbefale denne fine, lille bog – som får fortalt rigtig meget på forholdsvis få sider.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket