De sårede og de faldne af Alice Winn

“De sårede og de faldne” er en murstensroman på intet mindre end 467 sider.

Det er ikke en eneste side for meget, for det er en fængslende fortælling, hvor læseren grådigt læser den ene side efter den anden for at finde ud af hvordan historien udvikler sig.

I 1914 raser første verdenskrig og mange unge mænd har allerede mistet livet ved Vestfronten.

Det er dog ikke noget som Henry Gaunt, Sidney Ellwood og deres venner mærker noget som helst til eftersom de er så privilegerede, at de går på en engelsk kostskole og hvor de ikke er I nærheden af våben eller livsfare.

Det betyder dog ikke, at de unge mænd ikke har deres egne indre krige at tage sig af. Henry Gaunt er nemlig forelsket I sin bedste ven Sidney Ellwood. Hvordan skal man dog som ung mand I 1914 finde sig til rette med at være tiltrukket af et menneske af samme køn? Kan man overhovedet finde ord at sætte på det I et engelsk kostskolemiljø anno 1914?

Gaunt er i et dilemma, han ved ikke hvad han skal gøre af sig selv. Da hans kontante, tyske mor beder ham melde sig til britisk militærtjeneste gør han det. Faktisk spørger hun ham ikke – hun siger til ham, at det skal han – og så er den potte ude.

På den ene side er det en lettelse at melde sig til militærtjeneste, for så får han andet at tænke på eftersom han ikke tror andre har opdaget, at han er homoseksuel. Bortset fra, at Ellwood faktisk også er forelsket I Gaunt, men han har haft de samme udfordringer med at forholde sig til, at han er homoseksuel.

Med tiden melder flere og flere af hans kammerater sig til krigstjenesten – og så skal jeg da ellers nok love for, at de får andet at bruge deres tid og kræfter på. En ting er ens egne indre krige og dæmoner, noget helt andet er når man star I en skyttegrav og er bange for at få en kugle I hovedet så man aldrig ser sin familie igen.

“De sårede og de faldne” er på mange måder en brutal og hård læseoplevelse. Det er hårdt at læse både om de unge mænds indre dæmoner – men det er sandelig også hårdt at læse om livet I skyttegravene. Intet under, at man senere hen har fundet ud af, at der er noget som hedder granatchok, der som bekendt er psykiske reaktioner ved krigshandlinger.

Udover bogen er brutal er det samtidigt også en smuk og rørende bog, der handler om venskaber, kærlighed og tabt ungdom – for nok kan man komme tilbage fra krigen I live – men den samme som før, det bliver man aldrig.

Denne bog har været en af sommerens bedste læseoplevelser og jeg kan kun anbefale bogen på det varmeste.

Anmelderbog

lån bogen på biblioteket