Begyndelsen og slutningen af Sten Kaalø

Denne samling noveller handler som titlen fortæller om mennesker, der enten er på vej til noget nyt eller er i færd med at afslutte noget. Nogle af disse mennesker lever alene, andre lever i et parforhold, hvor deres handlinger naturligvis kommer til at påvirke andre. Alle novellerne er spækket med detaljer, og det er derfor rarest at læse den lidt i etaper.

“Inde bag mur, udhuse og hus ligger haven, med græs og blomster. Tyve meter lang og ti meter bred. I midten et gammelt, kroget, stærkt beskåret kirsebærtræ. Haven er fyldt med blomsterkrukker. Hvor end øjet flader, ser det krukker med blomster. Havemøblerne står på en forhøjning lige uden for køkkendøren. Alt er rødmalet: Muren, udhusene og huset. Solen skinner ned i haven. Mågerne skriger over den. Der er ikke langt til havet.”

Novellen som citatet stammer fra handler om en gammel dame, der under børnenes besøg igen er vidne til hvordan en af hendes døtre konstant retter på sin mand. Herfra tænker hun tilbage på sit eget ægteskab og fremad mod livet, der overraskende nok for datteren indeholder en ny kærlighed.

Der er også novellen om pebermøen Elise, som i højere grad end at leve sit eget liv er vidne til overboernes gøren og laden. En dag bliver hun dog uforvarende i lige lovlig grad involveret i udenforståendes liv, og ved på ingen måde, hvordan hun skal håndtere dette.

Eller den ultrakorte novelle om Carla og Claes, der knap kan kende sig selv som individer, men først genfinder sig selv og hinanden ved det trygge liv de har opbygget.

Omdrejningspunktet i mange af novellerne er parlivet. Par der elsker hinanden, par der hader hinanden. Par der er følsomme overfor hinandens behov, eller dem, der på ingen måde forholder sig lyttende til hinanden.
Mennesker, der har været en del af et par, og ikke længere føler at livet har værdi, idet de nu er alene.

Stemningen er stille og rolig og observerende. Beskrivelsen af mange af forholdene er skræmmende nøgterne, og det er som om hovedpersonernes indholdsløse, intetsigende liv bliver fortættet gennem karakteristikken af miljøerne.

Sproget er ikke på nogen måde eksperimenterende eller storladent, og novellerne kunne måske have efterladt et dybere indtryk som helhed, hvis det havde været tilfældet. Som samlingen fremstår her, kan jeg ikke give den mere end tre stjerner. Novellerne er relevante i kraft af deres problemstillinger. Men hverken problemerne eller hovedpersonerne kommer dybt ind under huden på mig, og mit gæt er, at jeg kan læse den igen om et år, uden af kunne huske noget som helst.

Lån bogen på bibliotek.dk