0 kommentarer

Glasborgen af Anne-Marie Vedsø Olesen

af d. 27. oktober 2012
Info
 
Sideantal

276

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-12020-2

Originaltitel

Glasborgen

Udgave

1.udgave

 

‘SEANCE OTTE, NEGLENÅLE’

Romanen handler om Judith, som er kaldt til København for at agere backup på primasangerinden Magdelena Fantini i OPERAEN ‘Isabella’ – navnet på instruktørens tidligere kæreste, som er forsvundet. Da italieneren også forsvinder i hvad der viser sig at være en drukneulykke, får Judith en chance, som hun griber. Hun giver den gas, og synger sig ikke kun ind på førstepladsen, men også BUKSERNE AF den vanskelige men vidt berømte instruktør Rolf Bergstrøm. Hun opdager, at han hiver optageren med i seng og optager hendes lyde, og direkte adspurgt melder han da også frejdigt ud ‘JEG LEVER AF LYDE. Og jeg er vild med dine’. Rolf vil komponere Judith. Hun bliver smigret, og det forstår man jo godt. Men den deal er mere omsiggribende, end hun kan forestille sig!

Judith og hele teamet bag forestillingen er indlogeret på et hotel på HAVNEFRONTEN, og den er sammen med operaen, Den sorte Diamant og det personificerede vand den stedlige ramme om romanen: ‘Det (vandet) så alt, vidste alt. Det betragtede hende’.

En parallelfortælling er Judiths private opgør med sin fallerede operasangerinde af en mor, som måske har dræbt hendes ‘elskede far’. ‘At forældre automatisk elskede deres børn, det var en af de grimmeste løgne, der fandtes’.

Det hele eskalerer i en HØJDRAMATISK og BLODIG fortælling, der mixer klassiske VARULV- og EKSORCISTMOTIVER med ‘MÆND DER HADER KVINDER’ og ‘FAUST’.

Jeg er godt nok ikke så vild med den her bog – MAINSTREAM-KRIMI garneret med lidt FORÆLDRE- OG KVINDEFRIGØRELSE.

Læs en udvidet anmeldelse på www.littleaks.dk”

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter