Nordmosen af Arnaldur Indriðason
Den silende efterårsregn over Reykjavik bidrager ganske godt til den klaustrofobiske stemning i denne islandske kriminalroman. Et mord er begået på en ældre mand, og Erlendur Sveinsson skal forsøge at opklare det. Den brutalitet der afslører sig under opklaringen er påfaldende, og ofret viser sig efterhånden som en person, der helt bevidst har spredt ulykke […]
Kedelhat af Keld Zeruneith
Dejlige islandske sagaer i en rå og ligefrem form, som går lige til sagen. Der er familiefejder, hævndrab og kniv på struben fra første til sidste side, og historierne er skrevet i et relativt nutidigt sprog, hvor sagaernes brutale enkelhed kommer fint til deres ret. Bogen er mere eller mindre geografisk opdelt efter de gårde […]
Fiskens vindue af Kristian Bang Foss
”Fiskens vindue” er en smal lille roman, uden egentlig begyndelse eller afslutning. Som læser hopper man bare ind et eller andet sted i fortællerens tanker, sejler med en hundrede siders tid, og hopper ud igen. Denne tankestrøm er hele romanen. Alt lige fra julebesøg hos kærestens familie til en fisketur i Sverige bliver sludret frem, […]
101 Reykjavik af Hallgrimur Helgason
”101 Reykjavik” er som en lang tur på piller – vil jeg tro, jeg har kun Hlynurs ord for det. Der er kun ro på, når han er gået helt kold. Det er der bare ikke så mange der ved, for udadtil siger Hlynur sørme ikke ret meget. Det kan sagtens skyldes at han har […]
Mågelatter af Kirstin Marja Baldursdóttir
”Mågelatter” er en islandsk åbenbaring! Det er en fantastisk skildring af miljøet i 1950erne i en lille by klemt inde af nord Atlantens voldsomme elementer, og bogens ivrige hovedperson er den nævenyttige, lakoniske 12-årige Agga. Hun er vokset op hos sin bedstemor, med en bedstefar, der mest befinder sig på havet, i et hus fuldt […]
Vindenes hjem af Böðvar Guðmundsson
”Vindenes hjem” er en historisk beretning om de islændinge der drog til Canada i 1800-tallet. Sproget er ikke det mest levende man har set, men det opvejes af en rigdom af historiske facts og medrivende skæbner. Den lettere abrupte fortællestil aftager efterhånden og giver plads til et mere fortællende sprog, som gør romanen langt mere […]