288
2003
87-90799-42-9
Mávahlátur
| ”Mågelatter” er en islandsk åbenbaring!
Det er en fantastisk skildring af miljøet i 1950erne i en lille by klemt inde af nord Atlantens voldsomme elementer, og bogens ivrige hovedperson er den nævenyttige, lakoniske 12-årige Agga. Hun er vokset op hos sin bedstemor, med en bedstefar, der mest befinder sig på havet, i et hus fuldt af kvinder. En dag vender tanten Freja hjem fra Amerika, og dermed bliver der vendt op og ned på lidt af hvert både i huset og i det lille samfund. Agga kan fra starten af ikke fordrage sin unge, smukke tante, og da der sker et mystisk dødsfald, sætter hun sig for at afsløre Freja som morder. Som der står på bagsiden af bogen, er ”Mågelatter” en blanding af ’kvindesagsroman, krimi og kærlighedshistorie’, men den er også et rammende portræt af en piges tiltagende indsigt i de voksnes verden. Som synsvinkel er Agga en gevinst uden lige: nysgerrig, uforstående og stålsat som en blodhund, der følger et spor! |

