Besat af Klaus Rifbjerg
Hvad kan besat egentlig betyde og hvordan er vi som mennesker besatte på flere måder? Denne bog af Rifbjerg handler om at være besat og besætte. Bagsideteksten fortæller os at “besat” både kan være et adjektiv og et verbum. Det er en samling af 10 fortællinger, både korte og lange, hvor nøgleordet er besat for […]
Våben til København af Claes Johansen
Tredje bog i serien om besættelsestiden i Danmark. Og den kan ikke så godt læses for sig, da man så kommer ind i en familiehistorie der ikke giver så meget mening fordi man mangler forhistorien. Men har man læst 1 og 2 så er den rigtig god og hænger godt sammen med resten. Denne gang […]
De sidste mennesker på jorden af Claes Johansen
Vi kommer ind i anden del af denne trilogi, stort set hvor vi slap sidst, men bogen kan godt læses som den er for man får en ok forklaring på hvad der er sket inden selve krigen er gået rigtig i gang. Vi følger dagligdagen i familien. Vi starter med at Petruska kommer hjem fra […]
Og ingen ved, hvordan det går af Claes Johansen
Vi kommer ind i bogen (som er den første i en trilogi) nærmest som krigen er ved at starte op. Og med det samme bliver bogen både nærværende og personlig. Man følger en familie og deres liv inden, og under, 2. verdenskrig. Der er Agnete som lider af tuberkulose, men da al medicin m.m. går […]
Kaj Munk. Digter, præst og urostifter af Per Stig Møller
De fleste danskere har på et tidspunkt stiftet bekendtskab med navnet Kaj Munk; den danske præst og dramatiker, der i 1944 blev likvideret af Gestapo mens han befandt sig i sit hjem i Vedersø. Kaj Munk var en person, der har fascineret mange mennesker helt op i nutiden. En af de personer, der i nyere […]
Det må aldrig ske igen af Anton Guldbæk
Anton Guldbæk var blot 24 år, da han sammen med sine kollegaer i det danske politi, d. 19. september 1944 blev arresteret af Gestapo og sendt i kz-lejr. Først til Frøslevlejren i Sønderjylland og siden til Neuengamme, Buchenwald og krigsfangelejren Mühlberg langt nede i Tyskland. I de 8 måneder fangenskabet varede, skrev Guldbæk hver dag […]





