De sidste mennesker på jorden af Claes Johansen

Vi kommer ind i anden del af denne trilogi, stort set hvor vi slap sidst, men bogen kan godt læses som den er for man får en ok forklaring på hvad der er sket inden selve krigen er gået rigtig i gang.
Vi følger dagligdagen i familien. Vi starter med at Petruska kommer hjem fra et kort fængselsophold og hendes kæreste sidder stadig i fængsel. Hun skal derfor få livet til at gå op i en højere enhed og finde ud af om hun skal fortsætte forholdet til ham eller hvad… Hun kommer godt i gang med at synge i bandet som hun ellers normalt kun spillede klarinet i og de ender med at få tilbud om en pladekontrakt. Den bliver dog ikke til noget i sidste ende. Dette er der flere årsager til.
Vi følger en del illegale aktiviteter og møder to personer som kommer med fly en sen nat. De kommer fra England og har blandt andet våben med sig. De bliver kastet ud over en mark og der er flere som står og venter på dem, for at hjælpe dem videre.

Der er en sideløbende historie om, at to piger bliver sendt på børnehjem fordi deres mor er død og deres far ikke kan tage sig af dem selv, men så stiller Merete sig ellers kampklar og sammen med andre i familien får de pigerne hjem igen.
Så er der sort handel med chokolade, hvor den chokolade kommer fra vil jeg lade kommende læsere af bogen selv finde ud af. Men chokoladen spiller i det hele taget en ret stor rolle.
Vi er også ude i felten og møder soldater der står over for Ivan, den russiske hær. Vi kommer helt tæt på kampene og krigens værste sider.

Bogen er rigtig god og man føler sig opslugt af historien med det samme. Den får ikke den sidste stjerne for der er i forhold til etteren en hel del stavefejl og det er ret irriterende, særligt i sidste halvdel af bogen. Men historien er fangende og har man læst etteren så må man også læse toeren. Og personligt glæder jeg mig til treeren!

Lån bogen på biblioteket