City af Jesper Stein
Axel Steen, politiagenter, efterretningstjenester, lejesoldater, kriminelle, hævn, tortur, fortiden, familien, ungdom, retfærdighed, sandhed, City er syvende bind i serien om politimanden Axel Steen, og denne gang spiller fortiden en stor rolle. Lige nu er vi i København, hvor “Paven”, som Alex Steen for år tilbage jagtede i Grækenland, dukker op på Amagerstrand angiveligt for at […]
Aisha af Jesper Stein
De Gyldne Laurbær
Det er en fornøjelse at læse en krimi, der foregår i København. Hvor er det let at identificere sig med personerne, når de sidder og drikker kaffe på Cafe Castro, eller når de står af ved Nørreport for at gå over i Ørstedsparken. Jesper Stein er hjemme i sit Nørrebrostof, og hans hovedperson Axel Stein føler […]
Aisha af Jesper Stein
De Gyldne Laurbær
“Uden børn, ingen bog!” Sådan skrev Jesper Stein på sin facebookside tilbage i oktober, og løftede samtidigt lidt sløret for, hvordan bogen er blevet til. Bogen er da også dedikeret til hans to døtre, og selvom det er en blodig krimi, spiller børnene i handlingen en stor rolle, og Steins døtre har også haft en […]
Uro af Jesper Stein
“Uro” er Jesper Steins debut som skønlitterær forfatter, og som så mange andre, er det krimigenren han kaster sig over. En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007. Det bliver drabsafdelingens problembarn (naturligvis), vicepolitikommisær Axel Steen, der bliver sat på sagen. En sag der bringer os fra […]
Akrash af Jesper Stein
”Akrash” er ghettoslang for politi, og udtrykket bliver brugt mange gange i Steins nye krimi, som jeg nærmere vil kalde en spændingsroman end decideret krimi. Det er tæt på pageturner àla Brown, med cliffhanger slutninger i kapitler, der først bliver taget op to kapitler frem, så man får lidt svært ved at lægge bogen fra […]
Bye bye blackbird af Jesper Stein
Jeg var rimelig begejstret for Steins debut, “Uro”, men det tog mig alligevel et år inden jeg kom i gang med efterfølgeren, “Bye bye Blackbird”. Jeg kunne især godt lide stemningen i “Uro”, den dræbte der befandt sig i stilheden på kirkegården, mens gadekampene rasede på den anden side af muren, det var fint beskrevet. […]