Brudeskibet af Jojo Moyes
Det er forbundet med en vis form for fare at læse et forfatterskab baglæns. Jeg var netop blevet færdig med Jojo Moyes “Mig før dig”, som jeg blev så begejstret for, at jeg umiddelbart efter kastede mig over “Brudeskibet”. Desværre kan bogen kan på ingen måde sammenlignes med det smukke, poetiske og flydende sprog, der […]
By af glas af Paul Auster
Daniel Quinn skriver sine moderat succesfulde krimier under pseudonymet William Wilson, mens hans faste hovedperson hedder Max Work. Quinn er en ensom mand, der sjældent taler med nogen. Han identificerer sig med sin fiktive detektiv og føler somme tider, at Works liv er mere virkeligt end hans eget. En sen aften ringer telefonen. En mystisk […]
Bad, fuld kost og mikrofon af Karsten Bjarnholt
Jeg ville gerne ha´ mødt hr. Bigandt Karsten Bjarnholts seneste digtsamling, ”Bad, fuld kost og mikrofon”, befinder sig i den tredjedel af jeg’ets liv, hvor de basale livsfornødenheder så som mad og logi er en selvfølge, men hvor der heldigvis endnu ikke er slukket for mikrofonen. Samlingen består af ca. tres tekster og rummer en […]
Banedanmark af Peder Frederik Jensen
“Banedanmark” er sådan en bog jeg faktisk gerne læser. Små overskuelige stykker fortælling om ret almindelige eksistenser, hovedsageligt mænd, og deres tanker om (ex)konen, bilen, båden eller et godt stykke reb. Peder Frederik Jensen skriver i korte sætninger i en mandeverden, hvor både får ordnet bunden og garagen nok er det sted hovedpersonerne føler sig […]
Bonsai af Alejandro Zambra
”Bonsai” minder lidt om en novelle. En lang novelle, der gerne skal analyseres i dybden før man rigtig forstår den. Den vender op og ned på den traditionelle romanopbygning, og starter hvor historien ender. Først derefter fortæller den hvad der ligger forud – Eller, den fortæller i hvert fald en del af det, mange huller […]
Bye bye blackbird af Jesper Stein
Jeg var rimelig begejstret for Steins debut, “Uro”, men det tog mig alligevel et år inden jeg kom i gang med efterfølgeren, “Bye bye Blackbird”. Jeg kunne især godt lide stemningen i “Uro”, den dræbte der befandt sig i stilheden på kirkegården, mens gadekampene rasede på den anden side af muren, det var fint beskrevet. […]