0 kommentarer

Zombien med de røde øjne – Zombie Splatter Fun Park 3 af Lasse Bo Andersen

af d. 17. marts 2019
Info
 
Sideantal

74

Udgivet

2019

ISBN

9788797083734

Udgave

1 udgave

 

Så er Lasse Bo Andersen (1964), tilbage med næste bog i serien om Zombierne i Splatter Fun Park. Som vanligt tager vi over lige der hvor toeren sluttede. Vores to venner er i virkelig nød, zombierne er gået til angreb på alt levende der rør sig i parken. Det er lykkedes dem at gøre kål på de fleste vagter, der nu er blevet en del af den voksende zombiehær. Da der er sat strøm på hegnet omkring parken, kan Alex og Mark ikke flygte, men er nødt til at tage den ulige kamp op. Der er heller ingen hjælp at hente udefra. Da det gik op for ZNT-demonstranterne,  at der er tale om ægte zombier inde i parken, flygtede de alle væk i panik, undtagen Alex mor. Hun kravlede istedet over lågen for at hjælpe sin datter, og er nu fanget i sit livs mareridt.

Ja, man kan rolig sige at dramaet eskalerer, og vi gik da også straks igang med  fjerde del, da denne bog var læst færdig. Vi var simpelthen nødt til at vide, hvad slutning ville bringe.

Igen en hektisk og velskrevet splatter, som varmt kan anbefales, hvis man er til den slags. Det er en let læselig bog med et lix på 24, målgruppe er 10 – 12 år men jeg følte mig også underholdt. Her i huset har vi brugt den som oplæsning, og jeg kan derfor tilføje, at både voksne og lidt yngre børn også kan have glæde af bogen.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter