526
2007
978-87-11-29302-7
The Winter King
1.udgave
Den gamle munk Derfel fører pennen bogstaveligt talt i denne historie om Arthur af Britannien. Derfel har nemlig været med i begivenhedernes gang, da Storkongen Uther døde og Dainnonias trone blev overladt til et spædbarn, Mordred. Legenden Kong Arthur opstod i årene efter og Dronning Ygerna som lever flere år efter Arthur døde, er meget interesseret i at høre om legenden Arthur og det fortryllende Camelot. Især førstehåndsviden som Derfel kan stille op med, da han selv var der og oplevede det meste.
Derfel plejede at være en stor kriger, men er nu på sine gamle dage blevet en munk og tjener under samme mand som han før kæmpede imod, nemlig Biskop Sansum. Heldigvis for Derfel kan Sansum ikke læse saksisk, hvilket er sproget Derfel nedskriver historien på, men alligevel er Derfel i fare for afsløring ofte, for munkene tror han skriver på den saksiske version af evangeliet og hvis det afsløres at han skriver om Arthur og de hedenske dage, så får han store problemer.
Historien starter en anelse kedeligt, men i bedste Cornwell-stil kickstartes den ganske hurtigt og historien om Derfel, søn af en træl og Arthurs kriger, fascinerer hurtigt. Derfel har mange træk lig med den sagalignende fortælling Cornwell udgav om Uhtred og det er ikke negativt ment. Legenden om Arthur omkrives og en mere almindelig mand beskrives, men historien er stadig vævet af det stof der skaber myter. Læs den hvis du er til historiske fortællinger med saft og kraft.