0 kommentarer

Vinden i Piletræerne af Kenneth Grahame

af d. 29. august 2014
Info
 
Sideantal

266

Udgivet

1995

ISBN

87-7724-539-3

Originaltitel

The Wind in the Willows

 

Kære Kenneth Grahame

Mine tanker inden jeg læste ”Vinden i Piletræerne”:

Jeg kender faktisk ikke rigtig noget til din fortælling. Jeg har hverken læst eller set noget som helst, men man kan jo næsten ikke undgå at kende til din fortælling. Jeg ved bl.a. på forhånd at der er en tudse og en muldvarp, men det er sådan set det.

Mine forventninger til din bog er at det er en sød børnebog der vil tage mig med tilbage til barndom. Selve titlen skriger jo om en idyllisk verden. Derudover forventer jeg nogle fantastiske illustrationer (selvom jeg godt ved det ikke er dig, Kenneth, der har bestemt dette i min udgave af bogen).

I princippet er jeg (næsten) et blankt lærred når det omhandler ”Vinden i Piletræerne”.

Mine tanker efter jeg læste ”Vinden i Piletræerne”:

Det ER en rigtig sød fortælling, og selvom jeg ikke kendte din fortælling om den åbensindede og nysgerrige Muldvarp, faderlige Grævling, fornuftige Rotte og egoistiske, men elskelige Tudse som barn, så kunne jeg stadig godt nyde den som voksen.

Jeg havde dog slet ikke forventet at dyrene og menneskerne i bogen levede i samme verden (og at selv dyrene kunne bruge nyttedyr). Jeg var måske også lidt chokeret over brugen af våben og vold i din børnefortælling, det betød i hvert fald at den var mere “alvorlig” i mine øjne.

Selve opbygningen af din bog er med 12 kapitler der følger de 4 venners oplevelser i en kronologisk rækkefølge. Min favorit er helt klart ”Hjem kære hjem” hvor Muldvarps trofasthed overfor Rotte bliver sat på prøve, da Muldvarp snuser sig frem til sit forladte hjem, og Rotte fremviser sin uselviske side. Det er virkelig en yndig historie om venner der vil gøre alt for hinanden, og den morale elsker jeg.

Kærlig hilsen

Louise H.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter