Villette af Charlotte Brontë

For ikke så længe siden blev Inger Hedstrøms ‘Lærerinden fra Villette’ anmeldt her på Bogrummet, det mindede mig om den egentlige ‘Villette’ og gav mig lyst til at genlæse den.
Det er en bog som minder meget om Jane Eyre, men den er bedre med en historie der er mere troværdig og hænger bedre sammen. Lucy Showe, som har familie problemer der aldrig rigtigt bliver beskrevet, bor som 14-årig i en længere periode hos sin gudmor, Mrs Bretton, da en 6-årig pige, Polly, hvis mor er død, også opholder sig der.
Lucy kommer tilbage til sin egen familie som ikke er rig, så da hun bliver alene må hun selv tjene til sit ophold, først som selskabsdame, men derefter tager hun på oplevelser ved at tage til Frankrig hvor hun først tager sig af børn, men da man står og mangler en lærerinde til engelsk finder hun ud af at hun kan lide at undervise.

Lucy bliver beskrevet som ‘ingens datter, een som ikke er attraktiv for mænd, ingen skønhed, og selvom hun er 23 år gammel har hun ingen beundrere og hun ved ikke hvad det vil sige, hun sidder stum når andre fortæller om deres erobringer. Hun har aldrig været forelsket og vil aldrig blive det – det er en følelse hun ikke kender til, og det er nok også bedst sådan, for hun vil kun få sit eget hjerte knust.”
“Ingen andre i hele verden bryder sig om kundskaber som Lucy gør”

Men hun møder sine barndoms venner, Mrs Bretton og hendes søn,J ohn der er blevet populær læge og har taget arbejde i Frankrig pga. hans mors helbred. Hertil kommer også Polly hvis far har arvet og er blevet adelig.
Lucy bliver meget glad for at undervise og bliver ven med den eneste mandlige lærer (professor Paul Emanuel) han er opdraget af Jesuit munke dvs. han er meget katolsk. Han er af svingende humør, “opfører sig som en Napoleon” og som ham er han lille, men meget energisk og utrolig trofast over for sine venner. Han har en evne til at gennemskue motiver bag alt og alle som gør børnene og lærerne utrygge ved ham, men ikke Lucy. Skole lederen er Madame Beck, hun har 3 børn og leder sin skole med fast hånd ved at udspionere alle. Emanuel er fra hendes familie. Et problem i bogen er at en kvinde jo kun er rigtig kvinde når hun bliver gift og får børn, det er ikke rigtigt eller naturligt at en kvinde skal tjene penge og underholde sig selv; hun bør ikke være intellektuel.

Hvordan det hele ender, kan du selv læse. Men hvis du holder af Bronte søstrenes bøger – så vil du også kunne lide denne bog; selv om den ikke er filmatiseret så synes jeg den er endnu bedre end ”Jane Eyre” og ”Stormfulde Højder”.