Ginette Kolinka – En overlevende fra Auschwitz-Birkenau af Aurore D´hondt.

Det skal ikke lyde negativt, men her er endnu en livshistorie som er berettet igennem en tegneserie. Den er hård og ligetil. Den er voldsom og frastødende. Den er rørende og relevant. Den er mange ting på en gang og alligevel er den såre simpel. Den er et stykke historie igennem tiden, en historie vi stadig har brug for at høre om og blive mindet om, så det forhåbentlig aldrig kommer så vidt igen. Men krig i verden og usikkerhed imellem mennesker er det her vidnesbyrd en god påmindelse om at vi alle, ligegyldigt religion, blot er mennesker.

Vi får en kvindes historie. Hvordan hun naivt som stor teenager troede at det var positivt at der skete nogen forandringer. At hun troede de blev hjulpet godt på vej inden de ankom til de vogne der skulle føre dem til koncentrationslejrene. At hun blev kold og kynisk og ikke havde sans for at da hun heldigvis slap ud igen, så skulle hun nok have fortalt om måden nogen døde på, på en lidt mere barmhjertig måde. Hendes følelsesregister blev ret indskrænket og det tog hende årevis at fortælle om sine oplevelser. Hun mente ikke det var relevant for noget at kende til hende historie.

Man fornemmer bag de dystre tegninger at forfatteren får rammet hovedpersonen, som er ganske virkelig, ind på en måde så man både mærker den vrede og den smerte hun et eller andet sted stadig bærer rundt på. Men også at hun i sin alderdom endelig formår at være med til at formidle historien og får løst op for sit traume på en eller anden måde, via det budskab at vi alle skal være her.

En hård og speciel måde at få formidlet sit liv på, men det er samtidig et flot værk, der fortjener en plads blandt alle de andre af samme art. Det er så vigtigt at vi ikke glemmer hvad der skete dengang.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket