Vagabonden af Sisonie-Gabrielle Colette

Hovedpersonen, Renée Néré, er en tidligere forfatter, der efter en smertefuld skilsmisse fra en dominerende og utro ægtemand forsøger at genopbygge sit liv. Hun bliver varieté-danser i Paris og kaster sig ud i en tilværelse, hvor hun navigerer mellem ensomhed, kunstnerisk ambition og sin nyvundne frihed.

Da en mandlig beundrer Maxime Dufferein-Chautel forelsker sig i hende og tilbyder hende et liv i tryghed og velstand, står Renée over for et valg: Skal hun forblive en vagabond, eller skal hun opgive det hårde, men frie, liv i bytte for en borgerlig tilværelse og økonomisk tryghed?
Vagabonden (1910) er den første bog Sisonie-Gabrielle Colette skrev efter sin skilsmisse, og den afspejler hendes eget liv. Bogen udkom første gang på dansk på forlaget Atheneum i 1943 i Agnes Henningsens oversættelse, og senest er den udkom på Vintens Forlag i 1963 under titlen Lille vagabond. Jeg synes det er dejligt at Klim har taget dette lille mesterværk op igen, for selvom det er mange år siden den er skrevet, finder jeg stadig at Vagabonden har meget at byde på. Dels er den et billede af en tid hvor man(d) forventede at borgerskabets kvinder giftede sig, holdt hus og var et præsentabelt vedhæng til sin ægtefælde. Men essensen af indholdet er stadig aktuelt, kærligheden, trangen til friheden og muligheden over selv at bestemme over sit eget liv.

Jeg synes det er en fin oversættelse Pernille Bergendorff har præsteret, og det er så fint med hendes forord, hvor hun kort ridser bogens kontekst op. Alt i alt en fin lille bog med et stort indhold.

Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) kendes Colette, var en fremtrædende fransk forfatterinde, journalist og skuespillerinde. Hendes tidlige værker blev oprindeligt udgivet under hendes mand Henry Gauthier-Villars (kendt som Willy) navn, men efter skilsmissen i 1910 tog hun ejerskab over sin forfatter karriere. Hun er især anerkendt for sine romaner, der udforsker kvinders erfaringer og sensualitet, med værker som Claudine-serien (oprindelig skrevet i mandens navn) og Gigi (1944), hvor sidstnævnte blev tilpasset til en berømt film og musical.
Udover sit forfatterskab var Colette en markant skikkelse i det parisiske kulturliv og levede et liv, der ofte udfordrede samtidens normer. I 1945 blev hun det første kvindelige medlem af Académie Goncourt, og ved sin død den 3. august 1954 i Paris modtog hun som den første kvindelige forfatter en statsbegravelse i Frankrig.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Klim, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

lån bogen på biblioteket