Feber ved daggry af Péter Gárdos

Jeg kunne ikke stå for bogens ydre: den ligner en luftpostkuvert med de karakteristiske blå og røde striber både på forsiden og på selve bogen. For- og bagsiden er et udsnit af et håndskrevet brev, brudt af et foto af en løbende ung kvinde. Bogen bygger på en brevveksling mellem forfatterens forældre, Miklos og Lili, som begge kom til Sverige efter 2. verdenskrig, og via disse breve til hinanden forelskede sig. Den lød uimodståelig.

Miklos vejer kun 29 kilo, har fået tænderne slået ud, og er alvorligt syg af tuberkulose, så syg, at lægen vurderer, at han kun har 6 måneder tilbage at leve i. Alligevel skriver han 117 enslydende breve til lige så mange kvinder – og håber på den måde at finde sig en kone!

En af dem der får et brev, er den 18-årige Lili, som blev fundet i en koncentrationslejr, mere død end levende; hun blev reddet, fordi en læge så hende bevæge en finger.

Brevvekslingen udgør kun en lille del af bogen, som ”fyld” er der stablet en lidt tynd fortælling på benene med nogle sidehistorier om de mennesker, de hver især bor sammen med under deres ophold i Sverige. Her hører vi om en falsk og ondskabsfuld veninde til Lili og om Miklos’ ven Harry. Historien er fortalt i et meget enkelt sprog med korte sætninger og mange dialoger, og jeg synes ikke helt jeg fornemmer deres store følelser. Kun få steder hæver sproget sig op, som f.eks. her: ”Far havde en vidunderlig håndskrift. Velformede bogstaver med elegante krummelurer og præcise mellemrum mellem ordene på størrelse med et åndepust.” Der er øjeblikke af humor, og en gennemgående følelse af håb, men generelt var det en noget rodet og langtrukken historie, og jeg sidder tilbage med en lidt flad fornemmelse.

Det bedste er næsten epilogen, hvor forfatteren fortæller om, hvordan han efter sin fars død fik overrakt de 50 år gamle breve, som havde været gemt i en æske, der aldrig var blevet åbnet, og de tanker det satte i gang. ”Hvad?! Hvorfor?! Hvorfor lod de denne i sine hæmninger så vidunderlige, i sine kluntede tilnærmelser så spiritualiserede kærlighed, som selv efter et halvt århundrede fortsat stråler gennem linjerne, ligge hengemt?”

Lån bogen på biblioteket