Underkastelse af Michel Houellebecq

Jeg skulle i forbindelse med mit studie læse ‘Underkastelse‘, hvilket jeg ikke var særlig begejstret for. Tidligere på mit studie stiftede jeg nemlig bekendtskab med ‘Elementærpartikler‘ og var ikke særlig imponeret. Når det så er sagt, så syntes jeg faktisk ikke, at ‘Underkastelse‘ var dårlig. Men den var heller ikke god og heller ikke én, jeg ville have stående i bogreolen.

Bogen handler om en professor fra et universitet i Frankrig, der i takt med udviklingen af den politiske situation, også gennemgår en form for udvikling. Bogen er utrolig politisk og kritisk (måske egentlig mere mellem linjerne?).

Houellebecq har et meget let og flydende sprog, der nogle gange emmer af en form for stream of consciousness, og det kan jeg godt lide. Samtidig er sproget meget nøgternt og rummer ikke mange beskrivelser, og det er rar læsning indimellem. Bogen tager fat på nogle interessante temaer og er ret samfunds- og kulturkritisk, hvilket er spændende og provokerende, specielt hele tematikken om patriarkens genkomst og kvindens underkastelse.

Der er bare et eller andet ved bogen og Houellebecq, som ikke fanger min interesse eller læselyst og som gør, at jeg ikke bryder mig om teksten. Men jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er.

Jeg giver bogen 2 stjerner, af den grund, at den har nogle gode kvaliteter, men at den bare ikke er noget for mig, og at teksten og forfatteren bag på en eller anden måde ikke er min smag.
Det betyder dog ikke, at den ikke værd at læse. For det synes jeg bestemt den er. Netop på grund af det politiske aspekt og den højregående politik og tematik, og den kritik som i den grad kan mærkes.

Lån bogen på bibliotek.dk