0 kommentarer

Ukendt land af Claus Lohman

af d. 2. juni 2021
Info
 
Sideantal

467

Udgivet

2020

ISBN

9788793796218

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Et ung dykkerpar bliver ramt af symptomer på en 400 år gammel lungepest og hasteindlægges i New York. Virologen Martin Henderson og hans kollegaer arbejder i døgndrift for at hindre en pandemi i at bryde ud, der findes ingen vaccine der hjælper.

En ung kvinde udsættes for et rovmord på en legeplads, men da Michelle graver i sagen finder hun ud af, at kvindens mand er blevet myrdet kort forinden.

Skibet Royal Admiral ankommer i 1800 til Sydney Cove, med straffefanger som skal afsone i Australien. Med er også Pete Tanner, der skal tiltræde som guvernør og leder af straffekolonien, han har medbragt sin  kone og datteren Anne på 11 år. Da der kort efter udbryder fangeoprør, bliver Pete Tanner og konen dræbt, og deres datter forsvinder sporløst.

Tre hændelser der på behændig vis flyttes sammen til en fantastisk boger der springer i tid og hændelser.

‘Ukendt land’ er Claus Lohmans anden bog med makkerparret virologen Martin Henderson og den arkæologen og freelancejournalist Emma Fitzgerald, første bind ‘Under overfladen’ (2018) er tidligere anmeldt her på siden, og bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Der er ingen tvivl om at Claus Lohman har lavet en grundig research til bogen, og der er masser af faktuelle oplysninger i den. Som hans tidligere bøger spiller vira en stor rolle, i dette tilfælde er det lungepest, og det har på en måde gjort bogen ekstra nærværende at læse den i disse coronatider. Da jeg læste hans tidligere bøger, før corona, var det ikke helt det samme billede jeg fik på nethinden, som nu hvor alvoren er uden for ens egen hoveddør. Det er en velskrevet bog, og måden historien er bygget op på fangede mig, men selv om nutiden er den mest spændende, så er historien om Anne Tanner nok den der mest talte til mig, så meget så jeg synes, dette er den bedste af Claus Lohmans bøger.

Claus Lohman (1971) er uddannet fysik- og kemilærer og bosat i Odense.
Medlem af Dansk Forfatterforening, og ophavsmand til genren science reality, der kredser i området mellem virkelig og fiktiv videnskab.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Superlux, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter