Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead

Det føles forkert at give Colson Whitehead’s “Den underjordiske jernbane” fem stjerner, fordi det føles som om jeg indirekte giver en sort plet på USA’s historie fem stjerner. Men der er ingen vej udenom, Whitehead har skrevet en helt fantastisk historie om slavepigen Cora, og om hendes flugt fra slaveriet på bomuldsplantagen i Georgia. Det er ikke uden grund at forfatteren har modtaget et hav af priser for “Den underjordiske jernbane”. Han fortjener hver og en, og skulle der endu være en pris derude et sted, som han ikke har modtaget, så giv ham også den.

Sekstenårige Cora er slave på en bomuldsplantage i Georgia. Hun lever i daglig angst og fornedrelse, men også med myten om sin mor Mabel, der flygtede og klarede den. Cora begiver sig ud på den dødsensfarlige flugt nordpå, men den fanatiske slavejæger, Ridgeway, som Mabel slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange hendes datter og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne.

På sin rejse nordpå må Cora ikke bare overliste Ridgeway og hans blodhunde, men også undgå alle de andre slavejægere, stikkere og lynchgrupper, der huserer på ruten.

Colson er en meget dygtig fortæller, og han får sin historie og sine personer til at hæve sig fra bogens sider, og flytte ind i læserens hjerte. Jeg har på fornemmelsen at Cora og de andre vil blive bonde der altid. Flere har sagt at “Den underjordiske jernbane” er en ny klassiker, og jeg vil gerne tilslutte mig det kor. Ud fra forfatterens hudfarve at dømme, er det nærliggende at tro at han ikke bare skriver Cora’s historie, men også sin egen. Der er rigtig mange steder i bogen hvor der siges ting om slavetiden og slavernes forhold, hvor jeg tænkte, “jamen… sådan er det da stadig!” Dermed trækker en historisk roman tykke tråde op i nutiden, og dermed bliver “Den underjordiske jernbane” også et stykke samtidshistorie. Colson gør tydeligt opmærksom på, at vi ikke kan gemme virkeligheden under et tyndt lag politisk korrekthed.

“Den underjordiske jernbane” er ikke bare en utroligt velskrevet historisk roman. Den er også et debatoplæg i nutiden. Ikke kun i forhold til USA og landets farvede befolkning, men for os alle sammen. Bogen sætter tanker i gang, der rækker ind i mit eget liv og min egen verden. Vores eget lille land er også blevet et multikulturelt samfund beboet af folk i alle mulige farver, og hvordan forholder vi os til det? Har vi lært noget af historien, eller har vi bare flyttet gadens lynchninger ud på de sociale medier?

At få en historisk roman til at sige noget ind i nutiden, er meget svært. Men Colson Whitehead mestrer det i den grad.

Jeg kan kun anbefale “Den underjordiske jernbane” på det varmeste. Den bør være pligtlæsning i ethvert gymnasie – hvert år!

Lån bogen på Bibliotek.dk