0 kommentarer

The Woman he Loved Before af Dorothy Koomson

af d. 8. november 2012
Info
 
Sideantal

464

Udgivet

2011

ISBN

978-1-84744-356-4, 978-1-84744-357-1

 

Vi følger Libby, Jack og Eve. Libby er Jacks anden hustru. Eve, som Jack var gift med før, døde under mystiske omstændigheder og Jack har svært ved at snakke om hende.

Efter Jack og Libby er indblandet i et trafikuheld, lever Libby i en helt anden verden end før uheldet. Nu er hendes verden begrænset til deres hus, en påduttet hund hun passer og en mand, der går som på æggeskaller omkring hende. Da hun finder Eves efterladte dagbøger folder den skjulte del af Eves fortid og med den Jacks fortid sig ud, og Libby sidder lige pludselig med al den viden hun nogensinde kunne ønske sig om Eve og den er ikke eventyrlig.

Hvis du bare dømmer udfra omslag og titel, er det en ret simpel skabelon bogen holder sig til. Mand møder kvinde, bliver forelsket, kvinde dør, mand sørger, mand møder ny kvinde, kvinde tvivler på at han er ovre sin første hustru.

Det virker meget enkelt og teksten på bagsiden giver heller ikke indtryk af en mere alvorlig roman end de mere fluffy chicklits. Men som altid med Dorothy Koomson er der mere under overfladen – så meget mere.

Koomson har begået endnu en bog om de mørkere sider i nogle mennesker, som suger dig ind i historien og bevæger dig med på turen under overfladen.

Sproget skifter mellem de 3 personer og bygger 2 meget nuancerede karakterer op omkring Libby og Eve. Jack er ret sekundær i fortællingen, så det er ganske okay man får en god, men ikke enestående fortælling om ham. Eve og Libby derimod er virkelig interessante at læse om, og selve fortællingen snor sig på siderne i en helt anden retning end forventet. Jeg havde, som altid med Koomsons bøger, svært ved at lægge bogen fra mig selvom jeg på tidspunkter sad med tårer i øjnene af medfølelse.

Og er det ikke det bedste i verden: når en bog drager dig så dybt ind, at du kan mærke karaktererne og uundgåeligt tager dem med dig videre?

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter