The Madness of Crowds af Louise Penny

En bog med chef-inspektør Armand Gamach, Jean-Guy Beauvoir, Isabelle Lacoste og vennerne i landsbyen “the Tree Pines”: Reine-Marie, Annie, Ruth, Clare, Oliver og Gabi. Det er bare en nydelse! Fordi alle er vaccinede er corona restriktionerne løftede.

Det er mellem jul og nytår da Armand bliver bedt om at beskytte en engelsk forlæsning på universitetet om statistik. Problemet er at Abigail Robinson, en statistik professor, blev bedt at lave et studie om konsekvenserne af corona-epidemien og hun kom til umenneskelige og amoralske konklusioner; for at kunne bibeholde velfærdssamfundet ville det være nødvendingt at lave obligatorisk medlidenhedsdrab på senile, demente, de sygeste og deforme, som for eksempler børn med Downs syndrom ; “dødsstraf for de mennesker hvis eneste forbrydelse var at det tog dem for lang tid at dø”.

Gamache prøver at få det stoppet, men løber ind i en mur og diskussioner om universitets rolle med at udsætte studerende for forskellige synspunkter. Desuden er Abigail begyndt at få mange tilhængere; men der er også mange som er imod; der er meget stærke følelser på spil. Salen er helt fyldt. Under forelæsningen bliver der skudt på Abigail men Armand redder hende. Det bliver han stærkt kritiseret for, det ville have været bedre hvis hun var blevet dræbt. Men vil det garantere at hendes ideer uddør?

Bogen igenem er der mange diskussioner om hvordan en ide tager fat og bliver acceptabel selvom den er umenneskelig eller amoralsk. Den discussion er utrolig vigtig for vi ser det hele tiden og meget mere i dag. Her hvor jeg bor er der en stor gruppe som nægter at blive vaccineret imod corona, dette spørgsmål er ikke behandlet i bogen, men det er som taget ud af den. Samfundshensyn og tage sig af hinanden mod den enkeltes ret til at bestemme selv uden omtanke for næsten.

Nå ja, der er også mord, Abigails veninde blev myrdet nytårs aften. Så det er en kriminal roman.

Som alle bøger af denne forfatter er der utroligt mange lag der bliver afsløret, men jeg synes at den måde den rejser nogle vigtige samfunds relevante og nutidige spørgsmål,  er helt fantastisk.

Som privat individ hvad man bør gøre, lade som ingenting eller er man nødt til at kæmpe for et humant og retfærdigt samfund, dvs tillade en forelæsning om oligatorisk massemord.