Terje Vigen af Henrik Ibsen

Vi har den gamle ordlyd i denne bog. Det er meget charmerende, men kan selvfølgelig være svært for nogen at forstå. Sproget har jo ændret sig meget og da den samtidig er på norsk, så kræver det at man også kan dette, det minder dog så meget om det danske at det er fåtallet der ikke vil kunne få noget ud af denne bog.

Bogen handler om Terje, der rejser hjemmefra i en meget ung alder. Da han vender tilbage, er der ikke rigtig nogen der genkender ham. Havet trækker i ham, og selv da han bliver gift er hans udlængsel meget stor.

Han får en datter og da de er fattige, må han ud på en lille rejse for at skaffe mad. Det lykkedes næsten, men han bliver desværre opdaget af englændere og bliver smidt i fængsel i hvad man mener var op til fem år. Han aner i den tid intet om hvad der sker med hans kone og barn.

Da han endelig kommer hjem er hans familie døde og folk i byen mener, at den ældre mand er ved at blive sindssyg.

En dag hvor det er rigtig dårligt vejr hjælper han en engelsk mand i et skib hvor manden har sin kone og datter ombord. Og det er som om det giver ham livsglæden tilbage.

Man bliver meget rørt undervejs, og selv om digtene er korte og præcist beskriver hans liv, så er de meget rammende og bevægende.

Det er nærmest en erindring skrevet i digtform. Virkelig smukt udført.

Da man til sidst følger Terje helt til sin grav slutter bogen også med en meget smuk tegning. Der er hele vejen igennem virkelig flotte tegninger, som man kan se at der er lagt stor vægt på. Det fuldender hele bogen rigtig godt og gør, at man husker historien det bedre. Det er så smukt omend i sort/hvid.

Lån bogen på Bibliotek.dk