De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Tænk på et tal af Anders Bodelsen

af d. 7. januar 2009
Info
 
Sideantal

191

Udgivet

1974

ISBN

8702058138

 

Nogle gange er det tilfældigheder, der gør, at en person bliver kriminel. I “Tænk på et tal” finder den pæne bankmand, Borck, ved et tilfælde ud af, at den lille bank, hvor han sidder ved kassen, er udset til et røveri. Den viden udnytter han til egen fordel. Han gemmer en del af den rekordstore kassebeholdning i sin madkasse, og da røveren dukker op, får han ikke det store udbytte med sig – hvilket han naturligvis ikke er tilfreds med! Og bankmanden får problemer – som ikke bliver mindre efterhånden som tiden går.

Man kan godt mærke, at bogen har nogle år på bagen. Alene beløbet, der forsvinder fra banken ved røveriet: 188.000 kr. Åbenbart et svimlende stort beløb i 1968. En anden ting er omgangstonen i banken: efternavn og De blandt kollegaer. Og en detalje ved en flyrejse – efter start “kunne han allerede løsne sit sikkerhedsbælte og finde en ny cerut”.

En egentlig krimi er det vel ikke. Snarere en psykologisk roman om, hvad der kan ske, når “den pæne mand” bliver kriminel. Handlingen skrider stille og roligt fremad, uden det helt store drama før vi når slutningen af bogen. Bogen kan sagtens stadig læses med udbytte, men jeg må også tilstå, at jeg har læst mere spændende (nyere) krimier.

Anders Bodelsen er en af de danske forfattere, der har skrevet virkelig mange bøger. Og som endnu ikke er at finde på Bogrummet. “Gammelt Dansk” konkurrencen inspirerede mig til at råde bod på denne mangel.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter