Sult af Knut Hamsun
178
1995
87 00 21746 8
Sult
7. udgave
Klassikeren ”Sult” af Knut Hamsun er en kort og gribende roman – en art socialrealistisk “Den lille pige med svovlstikkerne” på norsk, blot mindre eventyrlig og desto mere troværdig.
Vores navnløse unge og ludfattige antihelt vanker omkring i Kristiania (Oslo) med skrigende tarme og er konstant ved at dumpe indenfor på spisesteder og bagerudsalg, hvorfra forjættende dufte strømmer, men tager sig i det, vel vidende, at det kun vil gøre sulten værre. I stedet må han tage sig en slurk vand fra et af byens springvand. Eller gumle på høvlspåner, sutte på småsten.
Når han søger job, spytter han på de blankslidte knæ i de gamle bukser, så de for en stund fremstår mørkere og pænere. Men lige lidt hjælper det, thi sulten har ødelagt koncentrationen, så han laver dumme fejl i sine ansøgninger. Han begynder at tabe håret, får svære hovedpiner, kaster op, bliver delirisk.
Hvad skal man gøre og gribe i? Han pantsætter sin vest hos “Onkel”, han prøver at pantsætte et lånt sengetæppe og senere sine knapper. Snart begynder han at tigge blandt både bekendte og vildt fremmede, hvilket er forfærdeligt pinligt for alle parter. Men det meste af tiden sulter han og drømmer om, at det nok skal blive bedre. Når han får solgt en stor artikel… når en tvivlsom gud ser i nåde til ham…
Uden moraliseren eller bedreviden beretter Hamsun, hvor lidt modgang der skal til for at forvandle en ærlig mand til en løgner, en sjuft, en kæltring. Og hvor lidt medgang der skal til for, at det modsatte sker.
Knut Hamsun skriver “Sult” i 1890 under indtryk af sine egne oplevelser som arbejdsløs, ung skribent drivende omkring i storbyen i en evig tilstand af sult og armod.
Selv om ”Sult” er den 31-årige Hamsuns debut som romanforfatter – og hvilken debut! – har han allerede gjort sig skelsættende tanker om, hvordan hans karakterer skal tænke og agere. De skal for alt i verden være realistiske, tænkende og sammensatte mennesker, ikke stereotyper, som litterære opfindelser ellers har en tendens til at blive.
”Sult” bliver derfor en helt anden skønlitterær oplevelse, end man er vant til. Vi hopper ind i bogen uden tilløb og forlader den lige så pludseligt. Det meste af den ikke-eksisterende handling foregår i hovedet på en manisk mand, der veksler mellem eufori og misantropi. En mand, der agerer så irrationelt, at man tager sig til hovedet – men alligevel forstår ham: Den konstante sult svækker hans dømmekraft.
”Sult” er et must-read for alle, der vil have styr på deres klassikere og ønsker en dybere forståelse for, hvordan romanen som genre har taget et kvantespring fra det teatralske til det realistiske, som vi kender i dag. Det er en både krævende og givende bog.
