323
2008
978-87-02-07230-3
Stjerne uden land
1.udgave
Rebecca sidder i et fly og læser, da hun registrerer, at manden ved vinduet sidder og græder. Hun spørger forsigtigt kvinden ved siden af, om der er noget galt med ham?
“Selvom hun udtalte ordene klart, fattede jeg ikke spor, da hun svarede, det var fordi han havde siddet og betragtet mig. Det var ikke flyskræk, ikke fysisk smerte, ikke almindelig håbløshed. Jeg havde tilsyneladende en virkning på den mand, som jeg ikke vidste af.”
Manden i flyet er Andreas. Og grunden til at han begynder at græde ved synet af Rebecca er, at hun minder om hans afdøde hustru, Sonja, som døde meget ung, de nåede kun at være sammen i få år.
Rebecca får Andreas’ visitkort – han er fotograf og vil meget gerne fotografere hende. Hendes interesse er vakt, hun beslutter at opsøge ham, og møder tilfældigt Sophia, der bor i samme ejendom som Andreas. Sophia er journalist, og det er gennem hende vi får Rebeccas og Andreas’ historie.
Andreas er som sagt fotograf, og han ser verden gennem sit kamera. Som fotograf kan han iscenesætte sine motiver, og det er hvad han gør med Rebecca. Samtidig med at deres forhold udvikler sig til et kærlighedsforhold, tager han billeder af Rebecca og langsomt sker der en forandring – ja nærmest en forvandling – Rebecca forsvinder mere og mere, hun begynder at ligne og opføre sig som Sonja. Sophia er urolig for Rebecca, som til gengæld er uimodtagelig for advarsler.
Sophia, fortælleren, har kendt Andreas i årevis, og kendte også Sonja, derved kommer der en ekstra dimension på fortællingen i forhold til hvis Rebecca selv havde fortalt sin historie direkte til læseren.
Det er en tankevækkende og skræmmende fortælling om, hvad der kan ske med en ung kvinde, der lader sig modellere og forme, så hun til sidst mister sin egen identitet. Den er medrivende – og smukt skrevet. Den er på en måde som en psykologisk thriller ind i mellem – og samtidig en smuk og tragisk kærlighedshistorie.