0 kommentarer

Start uret af Benjamin Rosenbaum

af d. 31. januar 2011
Info
 
Sideantal

169

Udgivet

2010

ISBN

978-87-90592-47-9

Originaltitel

The ant king and other stories

 

Evig barndom, nye guder og en verden hvor ballonskibe er den eneste luftbårne trafikform er blot nogle af emnerne i denne samling science fiction noveller af Benjamin Rosenbaum, som her oversættes til dansk for første gang.

Forsiden antyder historier om aliens og fremmede verdener, så jeg kastede mig ud med stor forventning over “Start uret”. Rosenbaum viste sig dog at være et temmeligt anderledes bekendtskab, idet der ikke var meget “almindelig” science fiction i historierne. Ikke desto mindre er han bestemt et bekendtskab værd.

Samlingens korteste novelle var min absolutte favorit. “Vågen i natten” som på bare to sider gør læseren nysgerrig, får fortalt om den ultimative kærlighed og efterlader én med tårer i øjnene. En anden novelle, der er værd at fremhæve, er “Strejfer”, som handler om Ivan, der gennem tusindvis af år har strejfet rundt blandt menneskene. De har betragtet ham som en Gud, fordi han har kunnet manipulere deres følelser. Nu har han dog besluttet at færdes blandt dem uden at bruge sin evne. Det er dog langt fra let, og Ivan opdager, at mennesket stadig kan overraske ham.

Rosenbaum arbejder som programmør men har også læst religion, og tanker om tro og filosofiske overvejelser gennemsyrer novellerne. Fælles for novellerne i samlingen er, at de udover at handle om tro, også i høj grad handler om valg, både fra- og tilvalg.

Rosenbaum skriver godt, og selvom jeg ikke var så vild med et par stykker af novellerne, så synes jeg i det store hele, at her er tale om en interessant – og anderledes – science fiction udgivelse, der er værd at læse, hvis man giver sig tid til at fordøje historierne.

Samlingen afsluttes med et efterord af Lise Andreasen, der også har udvalgt og oversat novellerne.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter