0 kommentarer

Spirit bind 5 af Will Eisner

af d. 26. april 2019
Info
 
Sideantal

93

Udgivet

1982

ISBN

87-562-2135-5

Originaltitel

The spirit, dansk oversættelse og tekstning: Mogens Dalgård ; redaktion: Jens Peder Agger

 

Eisner holdt altid sine beretninger om Spirit på syv siders længde. Hvad det skyldes tør jeg ikke gætte på, men det var altid enkeltstående afsluttede historier – og dog, for de fire første i denne danske samling har den samme gennemgående hovedfigur, den unge Bleak, hvis moralske kompas er uplettet, men på trods deraf ender hans konstant i kløerne på underverdenens lumske manipulatorer. Spirit gør sin entre for at holde Bleak ude af det værste snavs, men i sand Eisner ånd kører samfundets ubønhørlige kværn den unge mand ned gang på gang.

Tegneren bruger også to historier på samme ’skurk’, Spirits barnsdomsveninde Sand Saref. Først følger vi hende og Spirit som børn, hendes far er panser, Spirits onkel et gammelt ringvrag og de to mænd bedste venner. Mens Spirits onkel er kommet i dårligt selskab og under et bræk mister både han og en betjent livet. Spirit bliver hjemløs og Sand Saref forældreløs. En fortælling som denne skal næsten skæres ud i en fuldblods roman for at lykkes til fulde, men det er ikke uden grund at Eisner er kendt som den grafiske romans stamfader. Historien om Spirit og Sand Saref er ganske enkelt rørende. Bevares, der er masser af lignende historier fra tegneserieverdenen – Batman mister sine forældre i et røveri uden for en biograf, Superman forlader som barn sine forældre og den dødsdømte hjemplanet, und so weiter. Men vis mig lige den serietegner der kan udtrykke følelser og fortælle som Eisner.

Jeg håber Cobolt, Zoom eller et andet forlag vil tage Spirit op igen. Den er uovertruffen og historierne i dette bind er nogen af Eisners absolut bedste.

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter