Sorgdigte af Inga Mollerup

Sædvanligvis læser jeg ikke digte. Men da jeg fik denne lille bog med sorgdigte i hånden og slog op på en tilfældig side, fik jeg lyst til at læse mere.

Digtene er skrevet af en kvinde på 83 år, der har mistet sin 87-årige mand. De handler om tiden, hvor han er blevet syg, lægens dom, hospice og ikke mindst sorgen, savnet og ensomheden efter hans død. Det, at vænne sig til at være alene, tanken om at han ikke kommer tilbage.
Digtene beskriver ægte følelser, og kan ikke undgå at berøre læseren. De er ikke som sådan sentimentale, men beskriver ret nøgternt de følelser og oplevelser, kvinden har under mandens sygdom og i tiden umiddelbart efter mandens død.

Det er digte, der er umiddelbare og nemme at forstå, de er lige til at gå til, og der kræves ingen fortolkning. De varierer i omfanget fra få linjer til et par sider. Et par eksempler på, at få linjer kan sige meget:

skilte

dit navn står stadig
ved siden af mit
på visitkortet
på postkassen –
på døren

og en del steder
hvor der ikke
kommer nogen

det stikker

tilskud

plukker champignons
på kirkegården
kommer dem i
spaghettisovsen

den behøver ikke mere salt

Det er en dejlig digtsamling, som bekræfter, hvor svært det er at miste den person, man har levet sammen med i en menneskealder.  For forfatteren har det været en del af sorgprocessen at skrive disse digte, som i enkle sætninger fortæller læseren, at kærlighed ikke har nogen udløbsdato.

Lån bogen på biblioteket