0 kommentarer

Smil af Raina Telgemeier

af d. 14. maj 2022
Info
 
Sideantal

224

Udgivet

2022

ISBN

978-87-7085-944-8

Originaltitel

Smile

Udgave

?

 

Har du haft tandskader som barn? Har du haft bøjle? Nakketræk? Har du syntes det var pinligt og så forkert ud? Rigtig mange børn, unge og voksne vil kunne genkende sig selv i denne bog. Det er en tegneserie om Raina som får slået to fortænder ud og så starter en længere kamp ellers. For ikke bare skal hun have rettet på tænderne, de når at blive plastret ind i en slags gips, de skal omrokeres, pudses, slibes, laves om med plastik og meget mere. Og det taget lang tid. Samtidig går tiden i skolen og ham den søde dreng ligger slet ikke mærke til Raina. Hendes venner er faktisk ikke særlig gode venner og hun bliver lidt skuffet da hun skal videre på high school og opdager at mange af de samme er der. Og da drillerierne tager til vælger hun at konfrontere dem. Heldigvis er de da ikke de eneste personer på skolen. Men teenagelivet med bøjle og tandproblemer fylder alligevel en del, indtil Raina opdager at det nok mest er hende selv der tænker over hvordan det ser ud, og slet ikke de andre.

Det er en tegneserie som er ret fangende og måden den er tegnet gør at man bliver ret grebet af historien. Samtidig med at man kan sidde og blive underholdt over de mange fine og let genkendelige detaljer. Historien rammer den teenage usikkerhed som vi alle har oplevet og det gør at man får sympati for Raina med det samme. Det er godt ramt. Og mens man læser glemmer man lidt tiden, så det er underholdende og et værk der giver en en god pause fra hverdagens trummerum.

Bogen har en flot stil og den efterlader et godt indtryk, ikke mindst fordi emner som mobning, skam og første kærlighed også kommer op. Så der er noget i den for næsten alle og man kan i hvert fald ikke påstå at man ikke får noget med sig som læser!

Anmeldereksemplar.

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter