En regnbue af glas af James Lee Burke

Verden har aldrig set en krimiforfatter som James Lee Burke. Eller en krimihelt som Dave Robicheaux. Ikke at der ikke findes lige så inciterende forfattere og lige så flamboyante helte, men Burke og Robicheaux er alligevel i en klasse for sig. Intet under, at flere af bøgerne er filmatiseret med stor succes.

“En regnbue af glas” er attende epos i serien, og der er stadig fuld damp under kedlerne. Burke er efterhånden blevet seksoghalvfjerds, hans helt er velsagtens jævnaldrende, men begge er gjort af et uhyre sejt, nærmest uforgængeligt stof. Og dog – overlever Dave blodbadet til sidst? Remains to be seen.

Egentlig er det den samme bog, Burke nu har skrevet små tyve gange. Den barske, men velmenende strisser og eksalkoholiker Robicheaux og hans brølstærke soulmate Clete med den store livsappetit (og -tørst) stiller atter engang op mod Louisianas mægtigste mænd og kvinder, alle blottet for moral og flankeret af en hær af koldsindige hjælpere, der tager menneskeliv med samme ubekymrede rutine, som de trækker vejret. Nedsmeltningstilfælde, som Burke ofte benævner dem.

En køn og flittig skolepige findes maltrakteret, men hun passer ligesom ikke ind i mønstret af mange andre unge kvinder, der har mødt en brutal død på det sidste. Samtidig begynder Robicheaux’ elskede datter Alafair at ses med sønnesønnen til en af statens rigeste og mest kyniske mænd. I familiens overklassepalæ befinder sig også en tidligere straffet, hvis nuværende berømmelse som forfatter kun udgør et tyndt lag fernis over en uhyggelig personlighed.

De perverse mord har en uforklarlig sammenhæng med et orkanramt sumpområde, der tilsyneladende er uden værdi for nogen. Men jo mere der graves i sagen, jo flere mennesker må dø. En synsk kvinde advarer Robicheaux om, at nogen i hans familie er i overhængende livsfare. Og så følger det endelige opgør, hvor det gennem krudtrøgen er svært at gennemskue, hvem der står oprejst til sidst.

Plottet er fint og stramt afviklet og holder læseren på pinebænken til sidste punktum. Alligevel er Burkes geni i mindre grad evnerne som intrigemager end hans uovertrufne talent for at udpensle Sydstaternes maleriske natur, historie, folklore og livsstil, så man grangiveligt føler sig som medvirkende aktør i de eksotiske omgivelser. Perlerækken af farverige personligheder er en anden attraktion. Aldrig har så mange sammenbidte, konfrontatoriske, moralske eller amoralske individer været samlet på så få sider. Og aldrig har man overværet så mange pinlige episoder, hvor udsøgte fornærmelser og jordfræsende ringeagtsytringer nærmest står i kø.

At læse Burke er at rejse til en helt anden tid i en helt anden verden. Det er nogle af de bedste ferier, jeg har oplevet. For pokker, hvor jeg håber, Robicheaux overlever og inviterer på en tur til.

Lån bogen på Bibliotek.dk