Skyggespil af Marianne Toxboe
538
2014
9788799941803
Sproget flyder fint fra Marianne Toxboes pen, handlingen er god og spændende, men “Skyggespil” er også lidt en klon mellem en ugebladsnovelle og en Morten Korch roman.
Historien tager sin begyndelse i Odense, i august 1943, hvor oprøret mod den tyske besættelsesmagt og den danske samarbejdspolitik bliver årsag en klapjagt på værnemagere og tyskertøser. For den 17-årige, Maja Niemann, og hendes familie får begivenhederne store konsekvenser. Majas forelskelse i en tysk officer er mildest talt ikke velset. Forfulgt, flygter hun til København og flytter ind hos sin faster. I løbet af sommeren i København, finder Maja ud af at hun er gravid. Da fasteren arresteres af Gestapo, tvinges hun til igen at forlade sit hjem. Maja må se i øjnene, at en fremtid som enlig mor til en uægte tyskerunge, vil stemple og ødelægge både hendes og barnets fremtid.
“Skyggespil” er interessant, fordi historien opleves gennem Majas øjne. Det er sjældent (hvis nogensinde før?) at en “tyskertøs” får ordet, og bliver gjort til et menneske. Normalt er de piger der indlod sig med tyske soldater, nogen man ser ned på – selv nu, så mange år efter krigens afslutning. Toxboe vender verden på hovedet, i forhold til hvad der er politisk korrekt. I hendes roman bliver tyskertøsen helten, og hendes ven Jens, der er modstandsmand og kommunist, bliver skurken. En spændende måde at se tingene på, og en fin måde at gøre opmærksom på at intet er sort eller hvidt – og slet ikke i krig.
Maja selv, er lidt en pudsig størrelse. Dels er hun en pige med ben i næsen, der forstår at klare sig selv. Samtidig er hun utroligt afhængig af sin faster, og kan ikke rigtig gøre noget uden hende. Måske er forfatterens hensigt at vise den unge Majas overgang til barn for voksen, og den der periode i livet hvor man hverken er det ene eller det andet. Men det bliver lidt svært at få styr på hende, og finde ud af hvem hun egentlig er.
Emnet og handlingen er alvorligt nok, og derfor virker det lidt underligt at historien langt hen ad vejen, fortælles som var den en hyggelig gammel Morten Korch roman. Fortællestil og fortælling kortslutter lidt på den måde. Der er selvfølgelig perioder hvor tingene ikke går så godt, og disse beskrives rigtig fint. Så det er ikke alting der er rosenrødt.
Dialogen halter en smule. Sprogbrug og vendinger er nogle steder meget nutidige, og rykker fortællingen ud af sin tidsramme. Bortset fra det, er jeg sikker på at forfatteren har lavet en grundig research, og som helhed er det en rigtig fin fortælling om krigen i Danmark.
Men uanset ovenstående, så fangede historien mig, og jeg fik et lidt mere nuanceret syn på tingene. “Skyggespil” er første bind i en trilogi om Maja, og jeg glæder mig til at læse de næste to.
