376
2008
978-87-7053-137-5
Der Wald ist schweigen
Denne første krimi af Gisa Klönne, er også den første bog af 3 om den let fallerede kriminalkom-missær Judith Krieger, som engang var lidt af en stjerne indenfor kriminalefterforskning. Hun får meget mod sin vilje en ny kollega, nemlig den unge selvglade Manfred Kozilius, også kaldet Man-ni, som hun så skal arbejde sammen med i Kölns efterforskningsafdeling, KK11.
Bogen starter med, at en vis Darshan ikke når sit fly til Mumbai – og herfra fører bogen så læseren direkte til skoven i Unterbach udenfor Köln, som er KK11´s område.
Her er der sket et mord i et jagttårn, som involverer både den lokale ashram lige ved siden af og den respektive skovfoged. Spændingen stiger efter nøje personbeskrivelser og saglig efterforskning, da der bliver fundet endnu et lig. Judith formår at blive suspenderet af sin chef, (hun har selv et par lig i lasten og er ikke så god til samarbejde), men nægter at opgive sagen. Hun indlogerer sig i den lo-kale ashram midt i skoven og herfra går den vilde morderjagt, og nu i samarbejde med Manni. Slut-ningen er overraskende!
Beskrivelserne af skoven og Köln og forfatterens baggrund som journalist gør, at bogen virker tro-værdig. Der er kræset for detaljerne, og man kommer dejlig tæt på skov og personer. Det er tydeligt, at Klönne har opholdt sig på “gerningsstedet”.
I bedste Stieg Larsson stil er bogen inddelt i små kapitler der alle starter med den person man lige har savnet at læse mere om, hvilket gør at den aldrig bliver kedelig.
Bogen er oversat fra tysk til dansk og er skrevet i et simpelt letlæst og forståeligt hverdagssprog uden forstyrrende bandeord og slang. Det gør at man følger hovedpersonerne med samme “uskyldi-ge” jargon, som bogen er skrevet i, og det er lidt befriende for en gang skyld. Hun bruger også en del humor i sin personbeskrivelse af KK11, fx ser Judith sin chef således:
“Axel Millstät har cockerspanieløjne. Brune som mørk chokolade. De blinker tilsyneladende aldrig, stirrer bare på en, til man føler sig som en sommerfugl, der bliver spiddet af en insektforskers nål”.
Bogen skal have 3 stjerner – og så glæder jeg mig til at læse efterfølgerne “Under isen” og den 3. som er på vej.