Sidste rejse af Carsten Jensen
324
2007
978-87-02-06330-1, 978-87-02-06413-1
Handlingen i romanen ” Sidste rejse” udspringer endnu engang i søfartsbyen Marstal, som Carsten Jensen med et slag gjorde verdensberømt i Danmark med romanen “Vi, de druknede.”
I “Sidste rejse” skildrer Carsten Jensen maleren Carl Rasmussens liv og levned, og som der nævnes i bogen har Jensen foretaget en grundig research, men da det er en roman er der selvfølgelig også mange andre ting, som han selv har flettet ind. Dette er nødvendigt, hvis man skal kunne tilføre historien det nødvendige drama når man skal beskrive en kunstners kamp med sig selv.
Det er nemlig det der er omdrejningspunktet i “Sidste rejse”. Carl Rasmussen er et meget rastløst menneske, der opnår en pæn succes som marinemaler. Mest berømt bliver han ret tidligt, da han tager til Grønland for at beskrive eskimoernes liv. Denne tur viser sig at være en stor inspiration for ham, og mange år senere forsøger han at gentage succesen. Men der er gået mange år og Carl Rasmussen er ikke den mand han var, da han foretog rejsen sidst.
Historien foregår i år 1893, og den lange sejlads til Grønland giver anledning til mange tanker omkring fortiden og fremtiden, og inden Rasmussen ved af det er han spundet langt ind i et nærmest nådesløst selvopgør, som kun bliver værre og værre.
“Sidste rejse” er udmærket, men visse steder lidt langtrukken. Det skal så også lige nævnes at jeg ikke har den store interesse i hverken marinemalere eller Marstal, men udelukkende lagde fokus på beskrivelsen af Carl Rasmussen som menneske. Og det var i sig selv spændende læsning.
