Sekten af Michael Katz Krefeld

En godt fortalt historie, der kammer fuldstændig over. Det er nogenlunde min oplevelse af Michael Katz Krefelds tredje bind i serien om privatdetektiven Ravn.

Den velhavende direktør Ferdinand Mesmer har brug for Ravns hjælp til at opspore sin forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt “Guds udvalgte”.

Den tilsyneladende banale sag viser sig dog snart at være både farligere og mere kompliceret end Ravn havde forventet. Ravn er nemlig ikke den første privatdetektiv Mesmer har sat på sagen. Og hans forgænger er forsvundet i den blå luft.

Krefeld er en dygtig fortæller. Han giver sine karakterer personlighed og gør dem troværdige. Så langt, så godt. Men han lader historien om “Guds udvalgte” kamme fuldstændig over. På den måde kommer han til at stå med en række troværdige personer i en helt utroværdig historie. Jeg er med på at genren er krimi/spænding, og at forfatteren derfor har meget vide rammer. Men selv vide rammer kan sprænges, og det er det jeg synes at Krefeld gør denne gang. Jeg kan ikke fortælle hvordan han sprænger rammerne uden at afsløre for meget af plottet, så det vil jeg undlade. Blot vil jeg opfordre til at man selv læser bogen for at se hvor galt det går.

Jeg har det lidt stramt med krimigenrens politifolk (eller i dette tilfælde, privatdetektiv) med enorme mængder af rod i privatlivet, for de er bare set alt for tit. Det er som om der ikke må være “almindelige” familiefædre og -mødre ansat i etaten, og det bliver lidt enerverende i længden. Når det så er sagt, så slipper Krefeld rimelig godt afsted med de personlige problemer han udstyrer Ravn med. Og hvis man ser bort fra at også det kammer fuldstændig over til sidst i bogen, så fungerer det egentlig meget godt.

Krefeld har tilsyneladende en helt fast skabelon han bygger sine bøger over, og den kunne jeg godt tænke mig at han fraveg. Det bliver alt for forudsigeligt når en smuk kvinde besøger Ravn og tilbyder ham en opgave, som han siger nej til, hvorefter han indleder et kortvarigt og hæsblæsende forhold til kvinden, og slutter med at acceptere opgaven. Og herefter øges tempoet gradvist, indtil det går for fuld knald over stok og sten. Når det så er sagt, så nyder jeg også at Krefeld tager sig god tid til at fortælle sin historie. Den skubbes langsomt igang, og vi kommer i nogen grad ind under huden på de personer historien handler om.

“Sekten” er en fin og spændende historie, men ikke Krefelds bedste.

Lån bogen på Bibliotek.dk