Rødovre blues af Jonas T. Bengsson

Margrethe er hjemmehjælper, hun er voldsomt træt af skrankepaver, interesserer sig ikke for noget, arbejder hårdt og nyder en øl og en smøg når arbejdsdagen er slut. Hver aften bruger hun det monster tunge askebæger som datteren lavede engang i folkeskolen. En datter som hun ikke har set siden denne stak af med fladskærms-tv’et for at finansiere sine stoffer.  Derfor kommer det også som en stor overraskelse, da Magrethe en dag bliver kaldt op på kommunen og bliver præsenteret for et lille mørklødet barnebarn, der ikke spiser svinekød. Langsom tør Magrethe dog op og kommer endog til at holde af den lille fyr, måske fordi han i virkeligheden ligner hende en hel del. Dette ses tydeligt, f.eks. da de to er på legepladsen:

””Hvad sker der?” spørger Margrethe træt da hun når hen til dem.
Drengen har røde øjne. ”Hun siger jeg ikke må sidde på kaninen.”
”Jeg siger bare at du har siddet nok på kaninen og at det nu er nogle andres tur til at sidde på den”, siger damen.
Hendes to små døtre ser trodsigt op på Margrethe.
”Men det er jo ham der sidder på den”, siger Margrethe.
”Men derfor kan han jo godt være sød og lade nogle andre prøve den. Det er faktisk Annikas fødselsdag i dag.”
”Det er altid nogens fødselsdag. Det rager vel ikke os andre.”
Damen vender sig og ser op Margrethe som om hun nærmest ikke kan forstå at nogen kan finde på at tale sådan til hende.
Margrethe tager et hiv af sin cigaret.
”Undskyld, men der er rygning forbudt her,” siger kvinden i den pæne uldfrakke.
”Det skal du ikke undskylde.”
Kvinden begynder at pege på et skilt Margrethe muligvis, muligvis ikke, så da de ankom til legepladsen, et skilt med rygning forbudt.
”Mormor ryger hvor mormor vil ryge,” siger drengen.”

Der er andre karakterer i Rødovre blues, som overboen Claus, der viser sig ikke at være den største idiot, den måske kommende gangster Luka, der skal inddrive den gæld, Margrethes datter har til hans Familie, Erik, bandens overhoved, der skaffer sig uoverskuelige problemer da han en aften går amok, Goran, der egentligt var den alle troede skulle arve førerpositionen i Familien, Mila, Eriks datter, der måske er træt af sin far, en serber, der måske er bøsse og …..

Mange af dem er fint beskrevne, men Margrethe og den lille dreng er og bliver mine favoritter, dem der står klarest.

Selvom omdrejningspunkter i romanen er Familiens foretagende, deres inddrivelse af datterens gæld og stakkels Lukas fallerede forsøg på at finde en anden levevej end kriminalitet er Rødovre blues på ingen måde en trist roman at læse. Den er gennemsyret af humor, rappe replikker og elskelige individer.

Lån bogen på biblioteket